'You’re Beautiful'-James skuffede i Vega.
Egentlig er det et urimeligt sammenligningsgrundlag. Efter en nærmest overjordisk, gloriøs aften onsdag med den britiske sangskriverlegende Nick Lowe i Amager Bio, var det torsdag aften tid til James Blunt i Vega.
Hvert sekund under Lowes koncert var et øjeblik af den type, der omslutter sig selv og er umuligt at slippe ud af.Til gengæld er Blunt, modsat Lowe - stadig - verdensstjerne. Han har solgt mere end 15 mio. album, og torsdag aften afsluttede han en næsten to år lang turné.
Klynkekongen
James Blunt har mere eller mindre fortjent opnået et image som klynkekonge på grund af sangenes miserable kærlighedshistorier. Jeg hører nu ikke til dem, der klynker over Blunts klynk. Jeg tror på ulykkelige hjerter, som en eller anden engang sang.
Blunts gennembruds-monsterhit ’You’re Beautiful’ har f.eks. et godt set, alment twist. Problemet er, at Blunt live ganske enkelt ikke har stemmen, der kan bære hans ballader igennem. Hans let skingre, karakterløse, ensformige, nærmest lineære vokal blev mere og mere irriterende at lytte til, jo længere man kom hen i koncerten i Vega.
Sange som ’1973’, ’Carry You Home’ og ’Billy’ har både groove og sjæl og samtidig den rummelighed, der har gjort dem til pligtstof på enhver softrock-radiostation.
Blunts band er velspillende og sammenspillet. Jo længere, man kom i den halvanden time lange koncert, des mere tag fik Blunt i publikum i Vega - hvor der i øvrigt var solgt så få billetter, at balkonen var lukket.
Nerve og smerte
Men charme og sympatisk fight gør det ikke alene med de radiovenlige, men anonyme sange. Reelt kun i ’Goodbye My Lover’ med James alene på keyboard fornemmede man 100 pct. nerven eller den smerte, hans sange postulerer.
James Blunt er tidligere soldat. Han vandt nogle enkelte slag undervejs. Men set over halvanden time var Blunt i Vega en blunder.
