Michael Falch har lavet en både nødvendig og underholdende plade.
Michael Falch har med 'Fodspor i havet' lavet én af danskrockens bedste plader nogensinde. Onde tunger vil påstå, at det slet ikke er rock. Men det er det i dén grad - måske ikke så meget for fødderne som for hjertet.Ikke én gang på denne både nødvendige og underholdende plade hæver Michael Falch således stemmen. Ikke én gang trykker guitaristen forvrængerpedalen i bund. Og ikke én gang buldrer trommerne som i de gamle Malurt-dage.
Men når det alligevel river og rusker i sjælen, som ellers kun Ulf Lundell og Neil Young kan gøre det, så skyldes det, at Michael Falch denne gang har fundet hele vejen ind til menneskekernen og er sluppet ud med ordene og tonerne, der formidler rejsen videre til den heldige lytter.
Albummet begynder med den mest kantede sang - titelnummeret. Men efter gentagne gennemlytninger folder melodien sig også her flot ud, og ordene 'Sejl nu ud, nu du kan se, At ingen frost vil vare ved' bliver som et opløftende mantra for den selvransagende, men aldrig tunge sangcyklus, der følger.
På singleudspillet 'Trækfugle' kommer Falchen så tæt på musikalsk, lyrisk og melodisk perfektion, at mine små hår på armene rejser sig - bare ved tanken. Det er et perfekt samspil imellem teknik og dyb menneskelighed. Og sangens første vers kandiderer sammen med Gasolins 'Langebro' og Thomas Helmigs 'Nu hvor du har brændt mig af« til prisen for 'den mest fuldendte danske rocklyrik'.
Vi kender alle fornemmelsen af livet som noget på én gang altafgørende smukt, men også lidt skræmmende. Men få kan sætte ord og toner på det, som denne 53-årige midtbanespiller fra Tåsinges oldboyshold.
Rock
'Fodspor i havet'
MICHAEL FALCH
