Eminem dedikerer sit nye album 'Music to be murdered by' til den afdøde rapper Juice Wrld. Det skriver det amerikanske Hip Hop-tidsskrift XXL.

Selvom musik i dag udkommer på streamingtjenester som Spotify, har Eminem også udgivet sit nye album på god, gammeldags vinyl.

Og på omslaget kan man læse, at albummet er dedikeret til to afdøde personer.

Den ene er en person ved navn CeeAaqil Allah Barnes, som menes at være Eminems afdøde bodyguard. Den anden er rapperen Juice Wrld, der for nyligt døde på tragisk vis, da han ved en fejl kom til at tage en overdosis ombord på sit privatfly.

Juice Wrld mistede livet 8. december i en alder af kun 21 år. Forinden nåede han at lave adskillige hits og medvirke på soundtracket til en spidermanfilm.

Hans alt for tidlige død indtraf, mens myndighederne ransagede hans privatfly. Under ransagningen fandt de tre håndvåben med ammunition, store mængder marihuanna og hostesaft indeholdende stoffet kodein.

Mens betjentene gennemrodede flyet, fik rapperen pludselig hjertestop. Forsøg på at genoplive ham var forgæves.

Obduktionen viste senere, at han døde fordi han indtog adskillge smertestillende piller, formentlig i et forsøg på at skjule dem for myndighederne.

US rapper Juice Wrld attends the 2019 Billboard Music Awards at the MGM Grand Garden Arena on May 1, 2019, in Las Vegas, Nevada. Bridget BENNETT / AFP
US rapper Juice Wrld attends the 2019 Billboard Music Awards at the MGM Grand Garden Arena on May 1, 2019, in Las Vegas, Nevada. Bridget BENNETT / AFP Foto: Bridget BENNETT
Vis mere

Juice Wrld medvirker i flere numre på Eminems nye album, ikke mindst på nummeret Godzilla, der tegner sig til at blive et af de mest populære numre på 'Music to be murdere by'.

I sangens tredje og sidste vers går Eminem fuldstændig amok og rapper i et tempo som aldrig er hørt tidligere.

Angiveligt når han at fyre 229 ord afsted på 30 sekunder, hvilket svarer til 7,6 ord i sekundet og 11,3 stavelser i sekundet, oplyser Soundvenue.

Dermed overgår han sin egen rekord på nummeret 'rap god, hvor han ifølge det danske musikmagasin nåede et top-tempo på 6,46 ord og 9,6 stavelser i sekundet.