Lyt til artiklen

For efterhånden mange år siden var to af musikkens største navne i form af Elton John og den nu afdøde David Bowie gode venner, der hang ud sammen og frekventerede diverse homoklubber. Men med ét sluttede venskabet tilbage i 70'erne.

Nu fortæller Elton John for første gang, hvorfor han og Bowie, som siden er gået hen og blevet musiklegender, faldt ud med hinanden. Det gør han til avisen Evening Standard.

»David (Bowie, red.) og jeg var ikke de bedste venner mod slutningen. Vi begyndte som rigtig gode venner. Vi plejede at hænge ud sammen med Marc Bolan (afdød engelsk musiker, red.), og tage på homoklub, med jeg tror, vi bare gled fra hinanden. Han kaldte mig engang 'rock 'n' rolls polet-dronning' (britisk 70'er homoslang for en meget billig person, red.) i et interview med Rolling Stones, hvilket jeg syntes var en smule storsnudet,« siger Elton John til avisen, og uddyber:

»Han var ikke min kop te, nej, jeg var ikke hans kop te. Men tak gud for den værdige måde, han håndterede sin død på. Jeg vidste, at havde haft et hjerteanfald på scenen for nogle år siden i Berlin, men jeg kendte intet til hans kræftsygdom. Alle andre bør lære af det her, Bowie kunne ikke have iscenesat sin død bedre. Det var meget classy,« forklarer Elton John.

David Bowie var, som Elton John beskriver, meget nøje i iscenesættelsen af sin egen død. Her er han i videoen til nummeret 'Lazarus', hvor han nærmest profetisk forudser sin egen død få dage senere. Videograb fra Lazarus. David Bowie
David Bowie var, som Elton John beskriver, meget nøje i iscenesættelsen af sin egen død. Her er han i videoen til nummeret 'Lazarus', hvor han nærmest profetisk forudser sin egen død få dage senere. Videograb fra Lazarus. David Bowie Foto: Videograb fra Lazarus. David Bowie
Vis mere

Blev ringet op midt om natten
Den 68-årige musiker fik nyheden om David Bowies død midt om natten, da han blev ringet op af sin partner, David Furnish, mens Elton John lå og sov. Og nyheden kom som et stort chok for den berømte musiker.

»Jeg lå og sov hjemme i Los Angeles. Klokken var tre om morgenen, da telefonen ringede. Det var David (Furnish, Elton Johns mand, red.). Jeg gik straks i panik, som man gør, når man bliver ringet op klokken tre om morgenen og tror, noget er galt,« forklarer Elton John.

»Jeg tænkte på børnene, at der var sket noget med børnene. Og David sagde, 'jeg synes, du skal vide det, David Bowie er død'. Jeg var i chok ... Jeg kunne ikke falde i søvn igen,« fortæller Elton John, der efterfølgende satte sig ved klaveret, hvor han spillede en lang udgave af David Bowies 'Space Oddity', som en hyldest til den afdøde musiker og tidligere ven.

David Bowie levede, som man kan fornemme ud fra Elton Johns fortælling, i det hele taget et meget frit seksualliv med mange partnere af begge køn. Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.

REUTERS/Leonhard Foeger/Files TPX IMAGES OF THE DAY
REUTERS/Leonhard Foeger/Files TPX IMAGES OF THE DAY Foto: LEONHARD FOEGER
Vis mere