Engang var de venner. Nu har de to superstjerner Elton John og Madonna travlt med at svine hinanden til.

Både Elton John og Madonna er musik-aktuelle.

Hun skal optræde til den årlige Super Bowl football finale på søndag. Og Elton skal i gang med en verdensturné, der også bringer ham til Danmark.


LÆS OGSÅ:


Men trods den kommende travlhed, har både Elton og Madonna også fin tid til at svine hinanden til.

Det var angiveligt Madonnas Golden Globe-sejr for to uger siden, der fik et gammelt skænderi til at blusse op.

For næsen af Elton, der selv var nomineret for sangen 'Hello Hello', vandt Madonna den eftertragtede musikfilmpris for sin komposition 'Masterpiece' - fra filmen 'W.E.'.



LÆS OGSÅ:



Først var utilfredsheden kun at spore som et surt udtryk i Eltons ansigt. Men senere samme aften uddybede Eltons mand David Furnish på facebook:

- Det viser bare, at der er ét aller andet helt galt med meritterne i Golden Globe-afgørelsen. Og hendes takketale var ren narcissisme.

Dét fik Madonna til at svare:

- Jeg har ikke ondt af Elton. Og jeg håber, at han snart vil tale til mig igen.

Men i stedet for direkte og privat kommunikation, tog Elton selv ordet, da han i mandags medvirkede i det amerikanske morgen tv-program 'Good Morning America'

Her spurgte én af værterne sangeren, om han havde noget at sige til Madonna før hendes optræden til Super Bowl-showet, der angiveligt ses af en kvart milliard tv-seere.

Elton tøvede .. og så sagde han tørt:

- Gør dig nu umage for at mime ordentligt.

Og hermed et cirklen sluttet:

I 2004 startede Elton John nemlig hele skænderiet, da han revsede Madonna efter dennes sejr i det britiske Q-Magazine Award-show.

Madonnas sejr som 'årets bedste live-navn', blev af Elton beskrevet som 'absurd'.

Og han uddybede:

- Enhver, der mimer på scenen og samtidig kræver 750 kroner pr. billet, burde skydes.

.. og så er det Madonnas tur.