At Ariana Grande er en ekstremt dygtig sangerinde, er der ingen, der kan tage fra hende. Den 23-årige amerikanske skuespiller og sangerinde har en vokal, der spænder over fire oktaver, inklusive fløjteregistret, og hun kan frasere, så englene synger.
Når det så er sagt, var den overlegne vokalperformace lige knap nok til at redde den noget ufarlige version af hendes Dangerous Woman Tour, der denne fredag var landet i Herning for blandt andet at underholde den loyale flok unge ”Arianators”, der havde ligget i kø siden kl. 8.
Performancefesten blev sat i gang af Ariana Grandes entourage af ekstremt dygtige dansere til tonerne af ”Be Alright” fra tredje og seneste album ”Dangerous Woman”, inden hovedpersonen selv tog del i formationen forrest på scenen. Hun havde de godt 10.000 publikummer fra første frasering, trods det massive bactrack, der desværre skulle vise sig at være en torn i øjet (ja, eller øret) resten af koncerten.
Uden at bevæge mig ud i en større diskussion af bactrackets nødvendighed, vil jeg dog alligevel bemærke, at det konsekvent lå som et unødvendigt tungt tæppe over hele lydbilledet, som end ikke Arianas fraseringer formåede at ryste af sig.
Det virkede ærgeligt, at de velproducerede sange, der blandt andet er blevet drejet af den svenske popsnedker Max Martin, ikke fik lov at stå lige så rent og skarpt live, som de trods alt gør i singleversionerne. Men nok om det.
Aftenen bød på fire sæt med en sand hitparade af velkendte Grande-kompositioner, herunder en stor del af hendes mange samarbejder.
Numre som ”Let Me Love You” feat. Lil Wayne og ”Side To Side” feat. Nicki Minaj blev blandt andre afviklet med den pågældende features virtuelle tilstedeværelse på scenens bagtæppe, der aftenen igennem også fungerede som storskærm for livestreamingen. Det var en fin løsning i forhold til at favne hovedpersonens store katalog af musikalske samarbejder.
Selve sceneshowet var en imponerende produktion, der skiftede fra nummer til nummer, og dækkede scenen i smukke visuals, røgslør og sekvenser fra Grandes musikvideoer – med reference til videosiden til ”Side to Side” blev der endda opført et midlertidigt fitnesscenter på scenen.
Som intermezzo mellem 2. og 3. sæt fik vi en forsmag på Ariana Grandes politiske engagement inden for såvel miljø som LGBT-rettigheder, der blandt andet fik Time Magazine til at inkludere hende i deres top 100 over mest indflydelsesrige personer i 2016. I en art feministisk statement tonede der billeder frem af hende selv bag ord som ”empowered”, ”strong”, ”ladylike”, ”raw” og ”not asking for it”.
Efterhånden som aftenen skred frem fik man dog mere og mere fornemmelsen af, at det ellers nok så imponerende show var blevet liret af en hel del gange på den overståede del af hendes verdensturné, og at det dybest set ikke rørte Ariana besynderligt, om hun skulle råbe ”I love you, Denmark”, eller ”I Love You, Norway”, hvor hun optrådte med præcist samme show i onsdags. Sorry, Arianators.
Op mod fjerde sæt blev showet taget helt ned i tempo, med numrene ”I Don’t Care” og ”Moonlight”. Den helt intime oplevelse udeblev dog, da det aldrig for alvor blev så nøgent, som man kunne have håbet med så sikker og detaljeret en vokal som Ariana Grandes. Backtrackets massive korsekvenser stjal showet trods sparsomme instrumentation, og fik mig til virkelig at savne et ”rigtigt” live setup, foruden det band, der anledningsvis blev kørt frem.
Først sent i forløbet var publikum for alvor ved at være varmet op og modtog med øredøvende skrig ”Break Free” fra Grandes andet album ”My Everything” med den tyske DJ Zedd med på backtracket.
Aftenen peakede alt for sent med henholdsvist sidste nummer ”Into You” og ekstranummeret ”Dangerous Woman”. Førstnævnte udløste aftenens første rigtige fællessang, mens lyden for første gang spillede, som den skulle.
Klædt i en sort læderkjole takkede Ariana Grande af med titelsangen ”Dangerous Woman”, alene på scenen, kun afløst af en guitarsolo og badet i rødt lys, slæbende med mikrofonstativet efter sig. Endeligt viste hun sit format uden indpakning, og i et glimt fik vi en ægte verdensstjerne at se.
Opvarmning
Victoria Monet ***
Som opvarmning havde Ariana Grande hevet to jævnaldrene landskvinder med på tour – begge med en single featuring hende selv.
Victoria Monet havde fået den ubarmhjertige opgave at fylde scenen ud på egen hånd, hvilket hun gjorde med særligt backtrack og dans og en stemme, man gerne vil høre mere fra. Hendes imponerende vokal gav klare associationer til Janet Jackson og sågar Beyoncé, og hendes r’n’b’-soulede sange har da også masser af potentiale.
BIA **
At rapperen BIA er kvalitetsstemplet som en del af Pharrell Williams' i Am Other-label lod sig ikke skinne synderligt igennem – eller også orkede hun bare ikke at gøre sig umage. Med en dj i baggrunden valsede BIA rundt og dansede, mens hun tydeligvis mimede teksten til backtracket, afsløret af de momentane udbrud af ”yeah” og ”hey”, der gik klart igennem. Grundlæggende nogle fine numre og en cool attitude, men det var alligevel ikke nok til at stjæle opmærksomheden fra det manglende vokalengagement.
