KarriereKanonen skifter navn til P3s Næste.

Det annoncerer DR i en pressemeddelelse, hvor det hedder sig, at man vil relancere det mangeårige talentprogram.

Igennem mere end 25 år har DR modtaget sange fra tusindvis af håbefulde artister og udvalgt de bedste til et forløb, hvor de bliver hjulpet på vej til en fremtidig musikkarriere og spilles i rotation på P3.

Men fra 1. januar 2026 er det altså P3s Næste, som de håbefulde artister skal sende deres sange ind til.

Her fra vil der i det nye år indgå flere personer fra musikbranchen i udvælgesesprocessen, ligesom man fremover vil blive eksponeret i højere grad på P3s platforme, når man er sluppet igennem nåleøjet.

Fremover vil de fem udvalgte artister også blive direkte nomineret til en ny pris til P3 Guld, der ligeledes bærer navnet 'P3's Næste'.

Her skal lytterne være med til at kåre, hvem af de fem udvalgte, der skal vinde prisen.

Det sker sammen med juryen, der består af P3-navne, musikerne Jada og Andreas Odbjerg, samt rektoren for dansk sangskrivningsakademi.