Tirsdagens koncert i Parken med New Jersey-bossen, Bruce Springsteen, har været udsolgt, stort set siden billet-salget åbnede.

Nu er Springsteens hold rykket ind i Parken, og efter scenen er sat op, har de givet grønt lys til at sælge 500 ekstra billetter - med begrænset udsyn. Det bekræfter koncertbureauet Live Nation, sent mandag aften, overfor bt.dk.

Billetterne til 'The Promised Land' på Østerbro er til salg gennem billetnet.dk.

BT.dk har tjekket billetnet.dk, som bringer denne info, under linket til Springsteen-koncerten i Parken:

Begrænset udsyn: BEMÆRK: DER ER ÅBNET FOR EN RÆKKE PLADSER PÅ C og A-TRIBUNEN HELT OPPE VED SCENEN, PRISKATEGORI 4. DISSE SÆDER ER MED BEGRÆNSET UDSYN/SIDEINDSYN!!

Der findes også enkelte frigivne sæder UDEN begrænset udsyn eller evt. begrænset udsyn. Ring til Billetnets Kundecenter på tlf. 7015 6565 for disse pladser.

For at finde linket skal du søge Bruce Springsteen i søgefeltet.