I juli-udgaven af Gaffa fortæller popdronningen Medina om sit rystende møde med dronning Margrethe.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Medina optrådte i april med det gamle Liva Weel-nummer 'Husker du' til Dronningens 70 års fødselsdag.

- Det var en rigtig god oplevelse, men jeg var afsindig nervøs og bad til Gud om, at de ikke ville filme mine knæ, fordi de rystede så meget, fortæller Medina, som især havde problemer med at finde ud af, hvor hun skulle kigge hen:

- Man har altid nogle punkter, man fokuserer på, når man optræder, og det er ikke altid, man lige kan styre, hvilke steder det er, blikket bliver ved med at falde tilbage på, og den aften var det lige i øjnene på Helle Thorning-Schmidt og på Dronningen, som sad lige foran mig.

- Det var simpelthen så åndssvagt, og jeg blev så nervøs, fordi Dronningen stirrede jo selvfølgelig bare tilbage på sådan en 'mig skal du sgu ikke feje væk'-måde, så jeg blev totalt intimideret og huskede hele tiden mig selv på, at jeg skulle kigge andre steder hen, når øjenkontakten med majestæten havde varet lige lovlig længe, husker Medina om episoden.

Se Medinas optræden for Dronningen her: