De fleste drømmer sig væk til eksotiske steder som Hawaii eller måske en fjern græsk ø.

Men den danske forfatter, sanger og komponist Søren Damm er mere nøjsom.

På sin helt nye single 'Brønshøj Torv' forestiller solisten sig nemlig blot en alternativ og mere spændende tilværelse i Birkerød.

»Sangen skal høres som lidt af en stikpille til den moderne mand,« fortæller Søren Damm.

Søren Damm tænker over tingene
Søren Damm tænker over tingene
Vis mere

Den nye video er instrueret af Jesper Ravn Nielsen. Minifilmen er fokuseret på en gruppe af modne mænd, der alle søger i læ og flyverskjul på bænken (på Brønshøj Torv) for at slippe fra hverdagens pres.

I hinanden selskab glemmer de for en tid ægteskabets og forældrerollens mange krav, mens de dulmer ifølge Søren Damm deres livslede og drømmer sig væk til en ny kærlighed i det eksotiske … Birkerød.

Tidligere har Søren Damm gjort sig bemærket med hele tre romaner – Blandt andet med den prisbelønnede debutroman, 'Transit' fra 1994. 30. oktober udsendte han desuden albummet 'Det bliver så tidligt sent', der fik flere flotte anmeldelser.

Og på den nye EP, får 'Brønshøj Torv' følgeskab af den nye sang 'Tilstandsrapport (fra en boomer)' samt to remiks skabt af studiemester og DJ Kalle

Omslaget til Søren Damms nye album 'Brønshøj Torv'
Omslaget til Søren Damms nye album 'Brønshøj Torv' Foto: PR
Vis mere