Mindre croon og mere rap fra Canadas mest elskelige rap-stjerne, der atter leverer varen
Drake ved godt, at han er gået hen og blevet en mindst lige så stor stjerne som mentoren Lil Wayne, og på Nothing Was The Same tager han både et walk down memory lane til de gode gamle dage i Toronto (Wu-Tang Forever) og forholder sig til rejsen til rap-stjernehimlen (Worst Behaviour) – og beviser med stor overbevisning, at det er her, han hører til.
Med hvad, der virker som en ærlig udstilling af egne fejl og mangler ("learning the true consequences of my selfish decisions", From Time), er Drake ikke den typiske rapper – selvom der også bliver plads til praleri – og eneren trækker atter store stik hjem på et album af vanlig høj kvalitet.
Vanen tro har Drizzy allieret sig med Noah "40" Shebib, der har brilleret med at pakke hans stærkt melodiske flow ind i lige dele diskret blide og hårdtslående virkemidler. Og der er godt med lag at dykke ned i og detaljer i krogene under hovedpersonens vokale leveringer.
Generelt er der mere rap end flødesang på Nothing Was The Same, og den lidt hårdere attitude ("I gotta kill of this weak shit that got all you niggas excited", The Language ) klæder albummet, der trods det afsindigt grimme cover (både deluxe-versionen og den "almindelige" udgave) overvejende er en absolut solid omgang fra det canadiske stortalent. Så selvom den tidligere Degrassi-dreng måske ikke helt startede From The Bottom, befinder han sig tydeligvis godt på toppen, og der er da heller intet, der tyder på, at han har planer om at vige herfra foreløbig.
