Med favnen fuld af julenisser skete det.

Den 74-årige slager- og dansktopsangerinde var på de sidste fire-fem trappetrin, da hun mistede balancen og faldt ned på gulvet. Det skriver Billed-Bladet.

Efter faldet kunne det konstateres, at Dorthe Kollo havde brækket foden, men det kunne have været meget værre, da hun også fortæller, at hun havde banket hovedet ind sit store, runde træbord, der efter eget udsagn kunne have knækket nakken på hende.

»Ja, det er rigtig træls, når man som jeg har ild rumpetten,« siger Dorthe Kollo til Billed-Bladet fra sit hjem i Bremen.

Dorthe Kollos datter, Jil, er kommet hjem fra sit hjem i New York til julen i Tyskland.

Jil må nu varte op for sin mor gennem julen i Bremen.

Dorthe Kollo havde glædet sig til at afholde tre koncerter i Danmark inden jul, men det satte en brækket fod og en coronapandemi en stopper for.

På trods af de ærgerlige omstændigheder, kan hun nu se frem til, at hun i 2022 udgiver en ny sang 'Das Leben Geht Weiter'.

I 2020 kunne den 74-årige slager- og dansktopsangerinde fejre 65 år i showbranchen.