Kim Larsen kan stadig det der med at sælge cd'er

Siden den forhenværende Gasolin-sanger 3. maj udgav sit andet solo-album "Mine Damer og Herrer", er over 80.000 styk blevet langet over disken

Og dét gælder ikke kun Danmark.

I både Sverige og Norge er de nemlig også med god grund vilde med Larsen

Så mens Kim på hjemmefronten har solgt til dobbelt platin, så har nordmændene sikret sig 10.000 eksemplarer af den nye cd. Og i Sverige røg skiven direkte ind på hitlistens 15. plads.

Og hermed er det ikke slut med de gode Larsen-nyheder

På grund af den sædvanlige solide efterspørgsel er en ekstra koncert i Falkoner Salen sat på benene.

Den første Københavner-koncert 27. november er så godt som udsolgt. Og derfor har Kim Larsen sagt ja til at give en ekstra af slagsen dagen før, 26. november.

Billetter til begge koncerter er til salg via www.billetnet.dk og telefon 79 15 65 65