»Hvis jeg selv må sige det, så er det noget rædderlig lort,« griner Hjalmer Larsen.

Herunder afslører den 28-årige musiker sine bedste og værste oplevelser på landevejen som musiker. Blandt andet dengang, han pludselig skulle dele dobbeltseng med en fremmed i Norge.

Din bedste sang?

»Den der er sjovest at spille for tiden er 'Aldrig alene', der udkom i år. Den har klaret sig godt, og det giver et sus for os på scenen, når vi åbner koncerterne med den, fordi den stadig er ny.«

Din værste sang?

»Det er nok den allerførste sang, som jeg udgav tilbage i 2017, 'Hjem til en anden'. Der var et par år, hvor det var fedt at spille den, men nu har vi taget den af sætlisten. Hvis jeg selv må sige det, så er det noget rædderlig lort, haha.«

»Det var mit første forsøg på at sætte noget sammen, der kunne udkomme, og selvom jeg var stolt af den dengang, synes jeg heldigvis selv, at jeg med tiden er blevet dygtigere.«

Din bedste koncert?

»Det var, da vi spillede på Jelling festival i 2022 efter to år med corona. Vi havde fået lov til at rykke op på den helt store scene, og jeg var usikker på, om vi kunne bære det, og om folk kunne huske os.«

»Så kom vi ud, og så stod der 15.000 mennesker. Det var et kæmpe sus og en helt speciel følelse, som jeg aldrig glemmer.«

Din værste koncert?

»Der har været et par stykker, haha. Nogle gange kommer man bare ud til steder, hvor folk hellere vil slås eller drikke bajere end at høre musik.«

B.T. møder Hjalmer backstage på Smukfest. Kristian Dam Nygaard

Din bedste tourbus?

»Min største drøm er at købe en stor 'nightliner', hvor der skal stå 'Haps' på siden (Hjalmer Aps, red.), men sådan en koster mange penge, så der går lige nogle år endnu.«

»For tiden kører vi rundt i en ni personers, og det er bare det hyggeligste i verden, når drengene er med, og der er lidt rom på bagsædet. Vores chauffør går altid amok over, hvor mange ryge- og tisse-stop, vi skal bruge.«

Din værste tourbus?

»Det var, da vi i de første år af min karriere kørte i en 'sprinter' (Kassevogn, red.) og både havde crew, band og gear i samme bil. Jeg tror, vi var et ton i overvægt, så det var egentlig rimelig farligt, når man tænker tilbage på det, haha.«

Det bedste hotelværelse?

»Mit yndlingshotel er Radisson i Aarhus – og det her er ikke nogen reklame, haha. Men Aarhus er bare ofte tæt på, når vi spiller i Jylland, så der er det dejligt at komme og stille sine ting der.«

»Det er både et dejligt hotel, og så er der kort til byen – og Aarhus er bare en sjov by at gå i byen i. Det er lidt vores hjem, når vi er ude og spille.«

Det værste hotelværelse?

»Det var, da vi for nogle år siden spillede i Norge, til noget der hedder by: Larm. Hotellet var nærmere et hostel, hvor der ikke var værelser nok til alle, så jeg skulle dele værelse og dobbeltseng med en lydtekniker, jeg aldrig havde mødt.«

»Det var virkelig ikke fedt. Det gør jeg aldrig igen.«

Det bedste backstagerum?

»Der vil jeg gerne givet et shoutout til min hjemby Odense og spillestedet Posten, for de har fadølsanlæg. Det er Odense Classic, og det er bare altid legendarisk, når man er der.«

Det værste backstagerum?

»Jeg vil ikke nævne navne, men jeg har prøvet, at de har været chokerede over, at man for eksempel gerne vil have noget vand og eventuelt lidt mad. Det er heldigvis ikke sket så tit.«

Hjalmer da han i 2023 var vært ved Echo-prisen for TV 2. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det bedste at få kastet op på scenen?

»Undertøj fra kvinder. Det er jo en kompliment. Det bliver jeg altid glad for.«

Det værste at få kastet op på scenen?

»Tendensen med at kaste telefoner op på scenen er vildt irriterende. En telefon er sindssyg tung, hvis man bliver ramt af dem.«

»Jeg ved godt, at det er fordi, folk gerne vil have, at man filmer ud, men vi er altså på arbejde oppe på scenen – og samtidig ved jeg ikke, om folk får deres telefoner igen, for jeg gør ikke noget ved dem. Det er bare noget rod.«

Det bedste Hjalmer-øjeblik i karrieren indtil nu?

»Da jeg spillede en af mine fars sange foran dronningen til hendes 50 års regentjubilæum. Det var uden tanker på karriere, men bare en hjerteting, og noget af det største jeg kommer til at prøve.«