Det canadiske band Nickelback har i løbet af sine over 30-årige lange karriere formået at splitte vandene. 

Bandet er i årenes løb blevet kritiseret for at være klichéfyldt, intetsigende og uoriginale. 

Men hvis man stadig er fan af rocklegenderne, så er der godt nyt. 

13. juli 2027 gæster bandet nemlig Royal Arena i København med deres 'Everything Under The Sun'-turné. 

Det oplyser spillestedet på sin hjemmeside.

Turneen kommer i forbindelse med bandets ellevte studiealbum, der ligeledes har navnet 'Everything Under The Sun', som udkommer 30. oktober.

Koncerten i Royal Arena er den sidste i koncertrækken, som starter i Nordamerika 6. februar, hvorefter de drager mod Storbritannien og Europa, inden de slutter i Danmark. 

Med sig har bandet den engelske kvartet Don Broco som opvarmningsnavn.

De to bands har allerede et samarbejde bag sig i form af Nickelbacks medvirken på Don Brocos nummer 'Nightmare Tripping'.

Nickelback har solgt næsten 65 millioner album på verdensplan, de har milliarder af streams på digital platforme, og så har de mere end 50 millioner månedlige lyttere. 

Billetsalget starter med presale tirsdag 13. oktober klokken 10, efterfulgt af et Mastercard-presale onsdag 14. oktober klokken 10, hvorefter det ordinære billetsalg starter fredag 16. oktober klokken 10 gennem Live Nations hjemmeside.