Hvordan ville du reagere, hvis den kunstner du har glædet dig allermest til at se på en festival aflyser i sidste øjeblik? B.T. har testet publikum på Roskilde festival.

Eminem er måske den største booking i mange år på Roskilde festival. Den 45-årige amerikanske rapper har aldrig før spillet i Danmark, men onsdag aften indtager han Orange scene, med hvad der forventes at blive en parade af hits fra de sidste tyve år.

Hvad ville der ske, hvis han aflyste? Eminem har tidligere aflyst planlagte koncerter i Danmark – blandt andet da han i 2005 skulle have spillet i Parken – så B.T. gik onsdag cirka ti timer før koncertstart ud på Roskilde festivalens campingområde og bildte festivalgæsterne ind, at Eminem altså havde aflyst på grund af sygdom.

Mange var skeptiske og regnede hurtigt ud, af det var en joke, andre faldt i med det samme og udstrålede kæmpe skuffelse.

Se i videoen øverst hvordan festivalgæsterne tog imod den dårlige (falske) nyhed.

Og for lige at understrege: Det er en joke. Eminem har ikke aflyst sin koncert på Roskilde Festival - og det fortalte vi selvfølgelig også festivalgæsterne efterfølgende.