- Du kan ikke snyde dig til en god julesang. Og hvis den kun er lavet for pengenes skyld - hvis den er tilpasset et marked for at sælge så meget som muligt, så er der ingen, der gider lytte.
Sådan siger én af mændene bag Danmarks mest spillede julesang ’Jul, det’ cool’, Nikolaj Peyk.
Sangen blev indspillet i 1988 af Peyks daværende rap-gruppe ’MC Einer’.
Og kendetegnende for alle de mest populære julesange i både dansk og udenlandsk radio er, at de er gamle - eller i hvert fald ikke nye.
Således stammer den mest spillede udenlandske julesang i dansk radio ’Santa Claus is Coming to Town’ helt tilbage fra 1934. Den er altså godt på vej til sit 100-års jubilæum. Nummer to og tre ’White Christmas’ og ’Let it Snow’ er fra hhv. 1940 og 1945. Og lige siden programmet ’P4 på P3’ i 1994 opfordrede danske komponister, har Peter A.G.’s ’Gnags julesang’ også ligget blandt de fem mest spillede julesange i dansk radio.
Og Gnags’ komponist og tekstforfatter siger:
- Det gælder om at være ægte. Og det gælder om at fortælle en god historie. Julen drejer sig om håb. Og som komponist skal man finde en måde at udtrykke det håb. Og jo mere verden strammer sig sammen, des vigtigere bliver det håb, der bør forpligte os alle overfor hinanden.
Og selvom det lyder velment, virker det jo ikke specielt svært.
Men det er det.
Næsten hvert år skrives og udkommer nye julesange. Men selvom det er kanonnavne som Elton John, Queen og Beyoncé, der lægger navn til, så bliver de nye julesange glemt lige så hurtigt, som de bliver udgivet.
Og Michael Hardinger, der sammen med de andre fra bandet skrev Shu-bi-duas udødelige ’Den himmelblå’ fra 1980 forklarer:
- Julesange er jo ren kliche og tradition. Den skal minde alle folk om deres barndoms glade sunder...eller dybe traumer. Jeg fik f. eks. et lille sæt Fleischmann elektrisk tog, fedt! Alle mine kammerater havde naturligvis Märklin, så dem kunne jeg så ikke lege med, ha-ha. Og selvom der hvert år udsendes hundredevis af album med dødssyge nye julesange, så emmer de bare ikke af jul, lige meget hvor meget bjældeklang der lægges på.
Michael Hardinger fortæller, at ’Den himmelblå’ egentlig begyndte som en slags parodi på italiensk pop ala Eros Ramazotti. Men da gruppen så fandt ud af, at det nye album ville udkomme lige op til jul, prøvede de sangen af med dét, Hardinger selv kalder en ’kritisk juletekst’:
- Jesusbarnet som en udstillingsdims i Magasin med en fodpedal. Og så den lede stjerne ikke at forglemme. Vi lejede et kæmpe klokkespil til at kunne gengive kirke-lyd. Og da vi så oven i købet var med i Poul og Nulles ’Jul i hullet’ på tv, så var den markedsført - videoen ligger på Youtube - den er helt åndssvag, siger Hardinger med et grin.
Men selvom alle tre danske successange på sin vis blev skrevet som et modspil til de traditionelle julesange, så er de alle i mellemtiden blevet en del af den selvsamme tradition.
- Ja, det er lidt ironisk. Nu er vi selv en del af det samme, vi dengang gjorde oprør imod. Vi er en del af gentagelsen, siger Peyk, der i dag fluks skifter kanal, når han hører sin sang i radioen.
- Jeg er stolt af den. Men jeg har hørt den før, siger Nikolaj Peyk, hvis egne julefavoritter er RUN DMC’s ’Christmas in Hollies’ og Gasolins ’ Endelig jul’.
Hjemme i USA lytter Shu-bi-dua-legende Michael Hardinger helst til amerikanske julesange som ’Let it Snow’ med favorit-crooneren Dean Martin. Og Peter A.G. Nielsen er ikke tvivl om, hvad han foretrækker i bilradion på vej hjem til julefest.
- Min jul er altid forbundet med at køre langt, så jeg elsker Chris Reas ’Driving Home for Christmas’. Jeg genkender følelserne, han beskriver. Og hvis det skal være dansk, så slår intet de gamle julesalmer som ’Kimer i klokker’.
