Bowie er tilbage. Og den nye sang er fed.

Så kort kunne denne anmeldelse i teorien være.

Men lad os alligevel gå lidt i detaljer.

Efter albummet 'Reality' og den dertilhørende og tildels aflyste turné for ti år siden troede de fleste, at Bowie-eventyret var forbi.

Rocklegende overlevede et alvorligt hjerteanfald. Han fik en slikkepind i øjet under en koncert i Norge. Og alternativet til det opslidende turnéliv - som milliardær og hjemmegående husfar til sin og konen Imans lille guldklump Alexandria - virke med god grund lidt for attraktivt.

Ligesom den Afskyelige Snemand og Lock Ness Uhyret har Bowie siden dengang fået ivrig presseomtale, hvis blot én eller anden så ham eller troede, at de måske havde et nyt billede.

To måneder før jul, var det således store gossip-nyheder, da en tweet-klædt Bowie gik på restaurent nær sit amerikanske hjem i New York City.

Og derfor ér nyheden om den nye sang og albummet, der følger 12. marts (The Next Day), i sandhed store nyheder i musikbranchen.

Mens verden således har taget til takke med blege Bowie-kloner som The Killers og Lady Gaga, har manden selv tilbragt det meste af en år i et pladestudie i New York.

Som det også var tilfældet på klassiske Bowie-plader som 'Heroes', 'The Man Who Sold the World' og 'Scary Monsters' er det den gamle sjæle-ven Tony Visconti, der har produceret de 14 nye sange.

Og mens vi spændt venter på hele herligheden, der allerede nu kan forudbestilles på iTunes, kan vi stikke tæerne i vandet med singlen 'Where are We Now'.

Og hvordan er dén så.

Jo, i ét ord: Underspillet.

Bowie synger med tilbageholdt åndedræt og let reflekterende om sin tur rundt i Berlin, hvor han i sin tid lod sig inspirere og tildels indspillede klassiske album som 'Low' og 'Heroes'. På intet tidspunkt i den smukke nye ballade slipper han hele monsterstemme fri. Og selv på det indfølte omkvæd, der smager lidt af fransk chanson og en tysk liede, synger han alene - uden én eneste korstemme.

Enhver med et minimalt kendskab til Bowies bagkatalog kan sikkert komme i tanke om mindst 40 sange, der er bedre end den nye single.

'Five Years', 'Slip Away', 'We Are the Dead' og 'Golden years' er bare fire af dem.

Men den slags betyder mindre, når vi taler Bowie. Den mand kan nemlig ikke skrive en dårlig sang (fraregnet hele 'Never Let Me Down'-albummet). Og med en flot, underspillet melodi, en personlig og reflekterende tekst - As long as there's you, As long as there's me - lægger Bowie flot op til albummet, der indholder titler som 'Dancing Out in Space', 'The Stars are out Tonight' og 'Dirty Boys'.

Du kan høre Bowies nye nummer her