77-årige Bjørn Tidmand gør comeback på Dansk Slager Turne, der begynder lørdag. Her fortæller manden bag den evigt grønne 'Lille sommerfugl' om sin karriere.
»Jeg kommer ikke fra scenen uden at synge ‘Sommerfuglen’. Sådan er dét. Den sang er en guds gave til mig.«
For indtil flere generationer bærer navnet Bjørn Tidmand billeder og dufte af lørdag middag med Palmehaveorkestret, lørdag eftermiddag med Dansktoppen og søndagskylling med lyden af familien, der på Giro 413 samlede ind ved onkel Tages fødselsdag, i baggrunden.
Når det gælder Bjørn Tidmand først og fremmest ‘Lille sommerfugl’, der aldrig blev en døgnflue. Samt slagere som 'Brænd mine breve', ' Nu ta'r jeg til Dublin', 'Når det bli'r sommer igen', 'Mini-midi-maxi girl' og 'Paloma Blanca'.
På lørdag den 13. januar er der premiere i kulturhuset i Skjern på den årlige Dansk Slager Parade - for første gang i ti år med 77-årige Tidmand på programmet.
»Oprindelig i 1997 var jeg med til at sætte Dansk Slager Parade i søen, både som sanger og konferencier,« siger Bjørn Tidmand, som BT møder i hans hyggelige hjem i Glostrup.
Tidmands karriere begyndte som medlem af Københavns Drengekor i i 1940erne.
Første gang, det brede publikum bemærkede den unge sanger, var i forbindelse med et tv-show i 1957, senere i 1963 med singlen ‘Brænd mine breve’ - og især da han i 1964 vandt dansk Melodi Grand Prix med ‘Sangen om dig’, som han sang ved det internationale grandprix, der blev afholdt i Tivoli efter Grethe og Jørgen Ingmanns sejr i 1963 med 'Dansevise'.
Båndet, som den internationale finale blev optaget på, blev senere overspillet med liveoptagelser af en jazzkoncert i Montmartre. Ret symbolsk. Det var sløje tider for popmusikken dengang i DR, hvor et kleresi af finkulturelle chefer gjorde, hvad de kunne, for at begrænse folkets musiks adgang til radioen. Ikke mindst den navnkundige underholdningschef Niels Jørgen Kaiser.
»I 1966 blev min sang ‘Ensomme jeg’ blacklistet i DR. Niels Jørgen Kaiser satte en sort streg henover den: 'Må ikke spilles'. Det lykkedes mig at få en aftale med ham, hvor han talte i ti minutter uden, at jeg nåede at sige noget. Han fortalte, at det var han pligt at skåne den danske befolkning for den slags lort,« siger Tidmand med et smil.
Det skulle dog komme til at gå Bjørn Tidmand ganske godt alligevel. Ironisk nok med DRs hjælp. Dansktoppen, der i 1968 åbnede en lille kattelem til DR for den populære danske musik (meget ofte med tekster til udenlandske melodier), fik Tidmand som fast indslag. Han har solgt næsten en mio. plader, alt inklusive. 'Lille sommerfugl’ alene solgte 200.000 singler.
»Med den gav jeg på en måde mig selv en gave. I 1968 drev min daværende kone og jeg Tehuset i Aalborg samtidig med, at jeg arbejdede for friluftsscenen i Aalborg. Jeg bemærkede, at rigtig mange af mine gæster spillede Malihini-kvartettens oprindelige version af ‘Lille sommerfugl’. Min daværende indspilningschef syntes ikke lige, at det var noget, så jeg sneg mig til at få den indspillet i en pause - i øvrigt med nogle af Danmarks fineste jazzmusikere,« siger Bjørn Tidmand.
Lige siden har han holdt sin karriere kørende med jobs rundt omkring. I dag kører han rundt i landet i sin gule Citröen med sin guitar og sit eget anlæg, når han optræder.
»Jeg har aldrig været fastansat nogle steder. Jeg har haft kontrakter, som toastmaster og konferencier i Aarhus Kommunes parkunderholdning og Tivoli Friheden i Aarhus. Det har været mit speciale,« siger Tidmand.
Hvis du skulle nævne dine største oplevelser?
»Da jeg akkompagnerede Julio Iglesias og Mireille Mathieu på akustisk guitar i tv-programmet 'Superchancen'. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg har drukket sjusser med Bing Crosby i Olso bare to uger før, han døde på en golfbane. Jeg har en gang modtaget en pris fra Maurice Chevalier på en festival i Cannes,« siger Tidmand.
Til gengæld var det hårdt, da Tidmand mistede sin meget nære ven Gustav Winckler i et biluheld i januar 1979, da han på en sneglat vej kørte galt med sin gravide kæreste Else.
»Gustav og jeg var meget tætte venner. Jeg holdt jul hos Gustav og Else, der derefter rejste på ferie. Gustav havde bestilt en ny bil, hans gamle Mercedes kørte elendigt. Køreturen fra flyvepladsen i Billund skulle have været dens sidste. Et par ugeblade fik fat i historien om Gustav - der stadig var gift, men på vej i skilsmisse - og hans kæreste, der seks måneder senere fødte et handicappet barn. Han og Else skulle have haft en lykkelig tid sammen som kroejere. Som han sagde til mig, 'Bjørn nu passer du landevejen, og far her passer kroen'. Der blev skrevet en masse historier dengang, som ikke havde noget på sig. Gustav fik et uværdigt eftermæle. Det ærgrer mig stadig. Han var den største danske crooner. Havde han været født i USA, havde han været på niveau med Frank Sinatra.«
Bjørn Tidmand har et godt liv. Der bliver stadig ringet efter ham. Efter tre ægteskaber - hver af præcis ti års varighed - har han i dag en kæreste. Hans to børn er godt i vej og to børnebørn har det godt. Men han kan godt mærke alderen.
»Det er ikke altid rart at blive gammel. Man har mistet så mange. På nogle måder føler man sig alene. De ting, man har haft sammen, de holdninger man havde sammen. Man kan godt føle sig som om, man ikke rigtig hører til nogen steder. Men så vil jeg også sige: alt har en tid. Der er ikke noget værre end mennesker, der forsøger at lade som om, de er meget yngre, end de er,« siger Tidmand:
»Man skal bære sin alder med værdighed.«
