De ældre generationer vil måske ikke genkende navnet, men Gilli er altså ikke til at komme udenom, når man kigger i toppen af de danske hitlister.

Rapperen med det borgerlige navn Kian Rosenberg Larsson er nemlig at finde på stort set alle af de danske hitlister, og så har han slået en vild rekord.

Gilli er den musiker, der har haft flest numre på tracklisten igennem tiderne. Det er radiostationen ANR, som har lavet en optælling.

De fortæller, at den danske musiker slår to prominente navne, som ligger nummer to og tre over at have haft flest hit.

Det er nemlig Madonna, som ligger nummer to med de 50 hits, hun har haft på listen. Lige efter hende ligger Justin Bieber, som har haft 49 hits på listen.

Den 27-årige rapper er kendt for ikke at ville tale med pressen, og han har ikke stillet op til mange interviews.

En af de få, som har snakket med ham, er Kristian Karl fra bladet Soundvenue. I interviewet forklarede den unge rapper, at den store succes aldrig var målet:

»Jeg laver musik til folk i kvarteret, der kan relatere til det. Det har aldrig været planen at komme i radioen, det er bare noget, der er kommet med i pakken«.