Jannis Noya Makrigiannis, der var forsanger i danske Choir of Young Belivers, er gået bort 39 år gammel.
Det skriver Soundvenue, der har fået dødsfaldet bekræftet af en manager for sangeren.
Jannis Noya Makrigiannis døde kort før nytår efter pludselig opstået sygdom.
Det nævnes ikke, hvilken sygdom sangeren led af.
I 2005 stiftede Jannis bandet Choir of Young Believers.
Bandet vandt priser ved P3 Guld og Steppeulven.
De har også varmet op for det internationale band Depeche Mode.
Sammen med resten af bandet blev Jannis Noya Makrigiannis landskendt, da de lavede intromelodien 'Hollow Talk' til tv-serien 'Broen'.
Bandet har også optrådt på Roskilde Festival i både 2008 og 2016.
Del:
