Der er dårligt nyt til Copenhell-gæsterne.
Og specielt til dem der holder af bandet Twisted Sister.
På gruppens hjemmeside meddeles det nemlig fredag, at bandet aflyser hele den kommende turné, da sangeren, Dee Snider, har store problemer med sit helbred.
Bandet står til at være hovednavn på Copenhell, fredag den 26. juni.
Copenhell har endnu ikke meldt noget ud.
I meddelelsen hedder det:
'På grund af Twisted Sisters forsanger Dee Sniders pludselige og uventede afbud som følge af en række helbredsmæssige problemer har bandet været nødsaget til at aflyse alle planlagte koncerter fra den 25. april i São Paulo, Brasilien, og frem gennem sommeren.'
'Twisted Sisters fremtid vil blive afgjort i løbet af de kommende uger.'
I opdateringen afsløres det, at den 70-årige Snider lider af gigt og har gennemgået flere operationer, og at han kun kan spille et par sange ad gangen på grund af smerter.
Han siger:
»Tanken om at sænke tempoet er uacceptabel for mig. Jeg vil hellere forlade musikken helt end at være en skygge af mit tidligere jeg.«
