Det har været et rigtig vildt år for de to drenge fra Citybois, Anthon og Thor. Men de to drenge håber, at 2016 bliver endnu vildere end 2015. Og det endelige mål rækker ud over lille Danmark.

Mandag 21. december udkommer en af Danmark største hysteriskabere blandt unge piger Citybois med deres første album. Det har navnet ’What Bois About To’ og Anthon og Thor, som de to Citybois’ som bekendt hedder, har store planer for fremtiden.

»Vi vil naturligvis gerne have, at den her plade bliver kæmpestor. Og vi har forsøgt at lave en lyd, som lægger sig op ad de moderne lyde, der findes for tiden. Og selvfølgelig den lyd vi kan lide,« siger Thor, der bakkes op af Anthon.

»Vi er stolte af det, vi er kommet med. Men samtidig er det også en test for os med den her EP. For kan vi fortsætte den succes, som vi havde under X Factor? Det håber vi,« siger Anthon.

Skrigende piger er en fast del af publikum, når Citybois spiller. Her ved Smuk Fest 2015.
Skrigende piger er en fast del af publikum, når Citybois spiller. Her ved Smuk Fest 2015. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Vis mere

Men på lidt længere sigt vil Anthon og Thor gerne være mere end bare store i Danmark. De vil også gerne videre ud i verden. Og et par rigtig store navne og et rigtig stort mål bliver nævnt.

X Factors skygge
»Vi håber, at rigtig mange kommer til at lytte til pladen. Og så har vi store drømme. En af dem er USA. Det er en kæmpe drøm at slå igennem i USA og blive store derovre,« siger Anthon.

»Det er også en drøm at komme til at konkurrere med One Direction og Justin Bieber. Så vi håber, den nye plade bliver en succes. Vi synes også, det går meget godt herhjemme. Og vi føler også, vi er blevet anerkendte i det danske musikmiljø,« forklarer Thor.

Citybois optræder ved Color Run København søndag d. 10 maj 2015.
Citybois optræder ved Color Run København søndag d. 10 maj 2015. Foto: Simon Læssøe
Vis mere

Hvad med det her med, at I kommer fra X Factor. Kan I komme ud af den skygge?

»Vi føler ikke, vi har X Factor stående i panden. Vi er bare Citybois,« siger Thor og suppleres af Anthon.

»Men hvis folk tænker X Factor, når de hører vores navn, så er det fair nok. Vi er jo kommet frem med X Factor. Og X Factor har hjulpet os videre,« siger Anthon.

Fester med kendte, men nede på jorden
Tidligere på året opvarmede Citybois for One Direction, da den britiske drengegruppe var på besøg i Horsens. Men det er kun et af mange højdepunkter i løbet af året for Anthon og Thor.

Der var blandt andet også deres første store koncert – efter X Factor – i Falconer Salen på Frederiksberg, som de to drenge nævner som et højdepunkt.

Citybois fortæller om den nye plade og håb for fremtiden.
Citybois fortæller om den nye plade og håb for fremtiden. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Vis mere

Selvom Citybois på meget kort tid blev store stjerner herhjemme, så har det ikke været svært at holde benene på jorden, hvis man spørger de to drenge. Men de har også haft hjælp.

»Selvfølgelig har vi været til fester med en masse kendte, men vi er stadig de samme, som vi var inden X Factor. Og vi fester og hænger stadig ud med vores gamle venner. Og de er gode til at holde os nede på jorden,« siger Thor, der også fortæller, at det i det hele taget har været godt, at komme lidt væk fra det hele.

»Det har også været vigtigt for os at komme tilbage i skole og få en pause fra al virakken. Det har været en hel vild omgang. Og på en måde også meget surrealistisk. For det ene øjeblik har vi stået på scenen foran 4.000 skrigende piger, og det næste øjeblik så sidder man og laver lektier. Det er en stor kontrast. Og det hele er bare gået så hurtigt,« siger Thor.

Kan du huske, da Citybois og de andre X Factor-deltagere parodierede hinanden. Hvis ikke kan du se det i klippet herunder.