Christopher giver nu danskerne mulighed for at se ham live hele to gange i 2024.
Han spiller sit livs største koncerter i Royal Arena i København og Djurslands Bank Arena i Aarhus. Det bliver afslutningen på hans netop også annonceret verdenstour.
Det skriver popstjernen på sin Instagram:
'Venner, det her bliver vildt! Som I måske ved skal vi på verdenstour, det er rimelig vildt at sige højt. Jeg forstår det ikke engang selv, men det skal jeg, og det er på grund af jer, som har været der fra day one og derfor slutter vi Touren af i DK!!!'
Det er den første verdenstoer, som Christopher kaster sig ud i. Det er blevet muligt, efter han havde hovedrollen i Netflix-filmen 'A Beautiful Life'.
Verdensturnén får ham både forbi USA, Europa, Sydamerika og Asien.
Men de danske fans bliver altså ikke snydt. Koncerterne i København og Aarhus finder sted i september 2024.
Christopher har været en del af den danske popscene siden han brød igennem med et cover af den svenske sanger Robyns 'Call Your Girlfriend' i 2011. Siden har han udgivet mange hits.
I dag er han gift med modellen Cecilie Haugaard – parret deler to børn.