Den store danske festival Musik i Lejet skal flytte.
Det bekræfter stifter og leder af festivalen Andreas Grauengaard til B.T
»Vi er i chok, og lige nu er vi i rystede. Vi har haft samme lokation i 16 år, så det er virkelig uventet,« siger Andreas Grauengaard.
Festivalen tager hvert år imod omkring 10.000 dansende festivalgæster.
Arrangørerne har længe vidst at, der var en klage mod den lokalplan, som deres festivals plads er skrevet ind i.
Men nu er der faldet dom i sagen, der på baggrund af festivalens konsekvenser mod områdets natur betyder, at de skal flytte.
»Vi har hele tiden arbejdet på en plan B, men vi håbede på, at den kunne blive i skuffen.«
Han fortæller, at den nye festivals plads ligger omkring fem kilometer i fugleflugt fra den, som gæsterne er vant til.
Her håber de på, at de kan skabe den atmosfære, som stifteren mener, at de er kendt for.
Musik i Lejet har nemlig haft plads helt ned til vandet ved Tisvildeleje, og Andreas Graungaard siger, at de har et stort fokus på stemningsfyldte omgivelser.
»Vi vil gøre alt for, at den nye plads bliver superfed. Men vi bliver nødt til at løbe virkelig hurtigt,« siger stifteren.
Festivalen afholdes fra den 17. til den 19. juli.
