FÆLDET AF FORBILLEDERNE
Drive By Truckers er et charmerende og velspillende foretagende, men de døjer med at komme ud fra forbilledernes betragtelige skygger.
Se, hvis jeg har lært ét af tre årtiers tjeneste som selvudnævnt skarpretter, når det kommer til populærmusikkens udøvere, er det, at vi anmeldere – i hvert fald når vi ikke er enige med alt folket – kniber med at mestre den øvelse, der hedder 'at være i øjenhøjde med publikum'.
For at modbevise den påstand vil jeg allerede nu give ordet til et eksemplar fra publikum efter amerikanske Drive By Truckers’ koncert i Amager Bio torsdag aften:
»Ja-eh, jeg kunne da godt høre noget Thin Lizzy dér, noget Lynyrd Skynyrd dér og mere til. . . Men hvor var bandet SELV henne?«
Selv om jeg ikke nødvendigvis er enig med manden i sammenligningerne, kunne jeg godt høre, hvad han mente, efter de fem sydstats-svendes optræden i Amager Bio.
Drive By Truckers har cirka tre udtryk – rent inspirationsmæssigt. Som de tre-fire akkorder, som udgør forspillene til bandets numre, ringer ud i salen i løbet af aftenen, tænker man enten variation over Bob Dylans 'Knockin’ On Heaven’s Door', over Neil Youngs 'Cinammon Girl' eller over The Rolling Stones’ ubetalelige country pastiche 'Dead Flowers'.
De forbilleder eller de numre behøver Drive By Truckers bestemt ikke være flove over, og da i særdeleshed ikke, når man leverer den amerikanske roots-rock vare så velspillet, -oplagt og kærligt, som DBT gør det. For det gør de – med velgørende autentisk og basal instrumentering og noget af det flotteste korarbejde, jeg længe har hørt.
Ikke mindst på 'Filthy And Fried' og den eminente 'Darkened Flags At The Cusp Of Dawn' fra bandets seneste album ”American Band”.
MEN så beundringsværdigt det ellers er at spille to timer i træk og uden afbrydelser, fordi man åbenlyst elsker dét, man laver, ville det trods alt klæde Drive By Truckers at variere både tempo og udtryk.
Det gør de imidlertid ikke. Drive By Truckers sange ligger – lunt bestemt og bevares - dér i svinget mellem de tre tidligere forbilleders nævnte numre. Dér bliver de også liggende, og de sange er jo ikke særskilt væsensforskellige.
På den led blev koncerten lige lovligt lang i spyttet, og ved I hvad: Det IRRITERER mig, at det skulle blive sådan. Drive By Truckers’ musikalske evner fortjener nemlig bedre, og jeg vil tillade mig at se frem til en næste gang, hvor de har at variere førbemeldte udtryk.
For modsat hvad den indledningsvis citerede ungersvend måske troede, så er det helt tydeligt, at Drive By Truckers selv faktisk ER derinde bag ved forbillederne. Lad os høre det næste gang!
Drive By Truckers, Amager Bio, torsdag
