Var du én af dem, som ikke nåede at få billet til Céline Dions koncert i Royal Arena den 31. august næste år, så er der stadig håb.

For det er netop blevet offentliggjort, at Céline Dion optræder med en ekstra koncert.

Det oplyser koncertarrangøren All Things Live i en udsendt pressemeddelelse.

Koncerten bliver afholdt den 1. september i Royal Arena, og dermed optræder hun to dage i træk i København.

Celine Dion åbnede sin verdenstourné i Videotron Centre in Quebec City, Quebec, i USA den 18. september.
Celine Dion åbnede sin verdenstourné i Videotron Centre in Quebec City, Quebec, i USA den 18. september. Foto: ALICE CHICHE
Vis mere

I forrige uge blev det annonceret, at Céline Dion kommer til Danmark. Og her var interessen enorm.

Arrangørerne kunne melde udsolgt efter blot få minutter, da knap 16.000 hungrende fans havde booket billet.

Og det er det, der nu udløser endnu en koncert i København med den canadiske verdensstjerne.

Billetsalget er allerede begyndt, og bedømt ud fra det forrige billetsalg, skal du formentlig være hurtig for at verdensstjerne live.

Koncerterne i København er en del af turnéen 'Courage World Tour', hvor hun besøger omkring 100 byer fordelt i Nordamerika, Europa og Mellemøsten.

Det er da også en perlerække af hits, som Céline Dion vil optræde med. Hits som "It's All Coming Back to Me Now", "I’m Alive", og "My Heart Will Go On" er alle med på setlisten for koncerten.

Samtidig udkommer hendes album 'Courrage' i november. Albummet er hendes første engelsksproget album i seks år.

Den 51-årige sangerinde har i sin 35-årige karriere stort set vundet samtlige priser, der er at vinde. Blandt andet fem Grammy-priser og to Oscar-statuetter.