Lørdag eftermiddag bød på en af dansk musik helt særlige figurer, da C.V. Jørgensen gav en enormt velbesøgt koncert i det aarhusianske.

Hvis man er i tvivl om, hvor stort et navn den 68-årige ordekvilibrist er herhjemme, så skulle man have set det store fremmøde, som Carsten Valentin kunne kaste sit blik ud over fra den blå scene på Northside.

Det vidner ikke blot om den placering, han har i dansk musik, men også om, at han er en sjælden gæst. Den nuværende turné er den første siden 2010 - hvilket betyder, at han ikke har været koncertaktuel, siden Northside var et år gammel.

Med et par sorte solbriller og en grå t-shirt med Tijuana på indtog han scenen med nummeret ’Indian Summer’. Tempoet helt i bund med fokus på den lækre lyd og smukke udførsel med det velspillende bandt.

Mellem de forskellige numre kom han med små, knastøre bemærkninger, som da han efter koncertens andet nummer, 'Det regner i mit hjerte', tørt konstaterede: 'Vi kan vist godt lige nå en til'. Eller da han efter en af de mange ballader kiggede ud på publikum og fortalte dem, at de skam godt måtte hoppe.

C.V. Jørgensen på Northside. Vis mere

Ikke et tempo for alle

Det er ikke musik i et tempo for alle. Min kollega, som stod ved siden af mig, proklamerede allerede efter to numre, at han kedede sig (men han skal også anmelde Nik & Jay i nat klokken 01.00 - og han glæder sig).

Setlisten for de forrige koncerter rundt om i landet blev fulgt ganske stringent. Og det betød, at da det sidste nummer 'Det sir' sig selv' blev indledt, var det tydeligt, at mere end en person i min nærhed ærgrede sig over ikke at få lov til at høre den evige klassiker 'Costa del sol'.

Det havde da også været en fin gestus til et festivalpublikum, som ikke nødvendigvis har købt deres billet for at høre netop C.V. Jørgensen.

Men den levede undertegnede og langt de fleste foran scenen heldigvis også fint uden - og den dybe respekt kunne måles i litermål i den flotte hyldest, legenden modtog på vej fra scenen efter en smuk koncert.