De fleste tænker nok på rockmusik, når de ser et billede af den 72-årige musiker Bruce Springsteen.

Men flere mener, at 'The Boss' er begyndt at ligne filminstruktøren Woody Allen på nyt billede.

Det skriver det australske medie News.com.au.

Bruce Springsteen var i forrige uge i Belgien for at være sammen med sin datter, da en kvindelig fan spottede verdensstjernen og spurgte efter et billede.

Det var på det billede, flere mennesker på det sociale medie Twitter, begyndte at drage paralleller til den 86-årige filmskaber Woody Allen.

'Wow, jeg troede virkelig, at det var Woody Allen,' skriver en bruger.

'Omvendt, så ligner Woody Allen også Bruce Springsteen nu,' skriver en anden bruger.

Årsagen er, at Bruce Springsteen var iført striktrøje og bar samme type brille, som Woody Allen ikonisk har båret igennem hele sin filmkarriere.

Bruce Springsteen and the E Street Band kommer til Danmark og giver to koncerter 11. og 13. juli i 2023.