Da den sørgerlige nyhed om, at verdensstjernen David Bowies død mandag ramte verden, var David Bowies ekskone Angie Bowie nok en af de sidste til at finde ud af det. Hun deltager for tiden i Big Brother for kendte i England og har derfor ikke adgang til nyhedsmedier. Efter hun blev informeret om dødsfaldet har hun valgt at forblive i Big Brother-huset. Og nu forklarer hun hvorfor.

Store dele af verden fik sig et chok, da det mandag kom frem, at superstjernen David Bowie var gået bort i en alder af 69 år, få dage efter han havde udgivet sit seneste album Blackstar.

Men David Bowie eksskone Angie Bowie, som musikstjernen var gift med i ti år, vidste intet om dødsfaldet. For hun sidder for tiden i et Big Brother-hus, hvor hun ikke har adgang til omverdenen. Og derfor fik hun først den sørgelige nyhed noget senere end alle andre.

Men selvom det var en tydelig rørt Angie Bowie, som fik nyheden, har hun efterfølgende besluttet sig for at blive i Big Brother-huset. Det skriver den engelske avis The Daily Mirror.

Angie Bowie forklarede sin beslutning live fra husets bekendelses-boks efterfølgende.

»Jeg ville foretrække at blive her, men jeg er forbandet, hvis jeg gør, og jeg er forbandet, hvis jeg ikke gør,« forklarede hun til et par af de andre kendte deltager i huset.

»Hvis jeg ikke forlader huset, ser jeg afstumpet ud« uddybede Angie Bowie, der havde svært ved at holde tårene tilbage.

I forbindelse med David Bowies dødsfald blev Angie Bowie, der var gift med stjernen fra 1970-1980 og har sønnen Zowie, nu Duncan Jones, med ham, taget udenfor Big Brother-huset og fortalt om situationen.

'Stardust er væk'
Efterfølgende forklarede Angie Bowie, hvad hun følte.

»Jeg har ikke set ham i mange år. Så jeg kan ikke lave et stort drama ud af det. Jeg føler bare, at det er som om en æra er afsluttet med hans død. Jeg er virkelig ked af det. Stardust er væk,« lød det fra Angie Bowie, inden hun brød sammen i tårer.

En talsmand fra Big Brother har været ude og bekræfte, at Angie Bowie har valgt at blive i huset. Og samtidig bliver det understreget, at beslutningen er Angie Bowies egen.

David Bowies død blev offentliggjort på Facebook, hvor et opslag forklarede, at stjernen døde efter en 18 måneder lang kamp med cancer. Han var omgivet af familie og sov stille ind.

SE BILLEDERNE I FULD STØRRELSE HER