Den amerikanske guitarlegende Buddy Guy bliver hovednavnet ved en dobbelt bluesfestival, der finder sted hhv i Arena Nord i Frederikshavn og Arena Næstved.

De to festivaler strækker sig over weekenden 2. og 3. november. Og det bliver blues-legendens sidste besøg i Danmark, da koncerterne en del af den 82-årige guitarists allersidste Europaturné.

Der er desuden booket en perlerække af Grammyvindende stjerneartister og allerede offentliggjorte navne er Robert Cray, Walter Trout og Popa Chubby.

I alt 11 blues- og soulstjerner, primært fra USA, vil over to dage give koncerter i henholdsvis Frederikshavn og i Næstved. De to søsterfestivaler har således indgået et samarbejde, hvor samme musikprogram er på plakaten. Dvs. at musikerne bytter plads, så de kan optræde til begge festivaler.

“Vi har fået det hovednavn, som vi virkelig har drømt om. Buddy Guy er bluesmusikkens definitivt største nulevende navn og der er absolut ingen over og ingen ved siden af ham. De seneste år har vi desværre set mange af de store musiklegender gå bort, og efter B.B. Kings død i 2015 er Buddy Guy den sidste af de ikoniske bluesgiganter. På denne europæiske afskedsturné bliver der i alt blot seks koncerter, og vi flyver ham ind eksklusivt for Skandinavien til disse to koncerter”, fortæller Peter Astrup, arrangør af Blues Heaven og programchef på Blues Paradise.

Guitarlegenden, Buddy Guy, fylder 82 år til sommer og er i topform med en omfattende amerikansk turnéplan og med en spritny cd-udgivelse i forsommeren. Buddy Guy har vundet Grammyer hele syv gange, senest i fjor med udgivelsen 'Born To Play The Guitar.

Early Bird billetsalget frem til den 15. maj på www.billetten.dk

Fredag 2. november 18:00 – 01:00 (Dørene åbner kl. 17:00)
Lørdag 3. november 17:00 – 01:00 (Dørene åbner kl. 16:00)

Early Bird partout billet Kr. 860 + gebyr
Partout billet efter 15. maj Kr. 960 + gebyr
Dagsbilletter Kr. 490 (€65) & kr. 630 + gebyr
Der fås desuden VIP billetter i forskellige prisklasser på www.billetten.dk