Den amerikanske sangskriver Daniel Marino er blevet godt 286 millioner kroner rigere.

Retten i Philadelphia, USA, har givet ham medhold i, at han burde have været krediteret som sangskriver på Usher-nummeret 'Bad Girl'.

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press stod Marino bag størstedelen af sangen, der i sin tid hed 'Club Girl'.

Men det er først nu, at han ser nogen penge for sin flid.

Daniel Marinos tidligere partner William Guice skal sammenlagt betale 180 millioner kroner til ham, og Destro Music Productions skal betale de resterende 106 millioner kroner.

Det sker 11 år efter, at Dan Marino første gang indledte et søgsmål mod i alt 20 personer.

Det seneste søgsmål fra 2016, som han fik medhold i nu, var kun rettet mod Guice og den anden tidligere samarbejdspartner Dante Barton, der er medejer af Destro Music Productions.

Sangen blev indspillet af Usher i 2004 under navnet'Bad Girl' på albummet 'Confession's, der havde hit som 'Yeah' og 'Burn'.

Usher var ikke selv en del af søgsmålet.