Blev droppet af Tessa og Roskilde Festival: Nu henlægges politisag
Den norske raptrio har problemer nok – men nu efterforskes de ikke længere i sagerne, som fik dem bandlyst fra den danske festival.

Den norske raptrio har problemer nok – men nu efterforskes de ikke længere i sagerne, som fik dem bandlyst fra den danske festival.

Den danske rapper Tessa understregede på kryptisk vis, at det var »min beslutning«.
For under nyligt afsluttede Roskilde Festival skulle hun ifølge norske medier have haft overrasket med hemmeligt besøg på hovedscenen af Roc Boyz – men den norske raptrio blev bandlyst, efter svensk politi bekræftede, at man efterforskede dem for to brud på narkotikalovgivningen.

Men nu er politiets efterforskning af raptrioen blevet droppet, skriver VG.
Det lokale politi bekræfter selv overfor mediet, at man har droppet strafforfølgning i sagerne – og Roc Boyz' manager Dennis Kiil fortæller, at henlæggelsen var forventet.
Svensk politi udførte ellers en razzia mod Roc Boyz' tourbus under en koncert i Sverige.
Her fandt man dog ingen stoffer, men testede altså også fem personer, som man mistænkte for at være påvirkede af stoffer, hvor af to af dem sågar bonede ud – men anklagemyndigheden har altså ikke kunnet bevise, at stofferne var indtaget i Sverige, lyder det nu.

Mistanken om narkotikamisbrug er dog ikke de eneste problemer, som Roc Boyz har fået rodet sig ud i den seneste tid.
Rapperne blev også klandret for at opfordre til racistisk vold, efter de på en skærm til en koncert viste en animeret video af dem selv, der slås mod det oprindelige skandinaviske folk samere. Læs mere om det HER.