Der er ingen tvivl om, at islandske Björk har knald i låget. Men jeg håber ved samtlige musikguder aldrig, at hun vil komme i medicinsk behandling for sin vanvid.
Resultatet er nemlig musik så festlig, provokerende og (ja) sindsygt underholdende, at verden ville være et fattigere sted uden.Nogle gange griber jeg mig selv i at savne folk som Frank Zappa. Musikscenen kan nemlig blive ualmindelige tam og forusigelig uden kunstnere som Zappe, der konstant vendte regler på hovedet og gav os alt det, vi ikke vidste vi havde brug for. Men så kommer Björk med nyt. Og håbet er igen lysegrønt.
Nogle af Björks album har jeg simpelthen ikke kunnet holde ud. Men denne gang fanger hun mig fra begyndelsen. 'Volta' starter nemlig med den på én gang infantile og dybt fascinerende 'Earth Intruders', hvor et vaskeægte hornorkester går op i en højere enhed med snørklede sci-fi rytmer og sangerinden himmelsøgende melodilinjer.På den hæmningsløst iørefaldende afskedsballade 'The Dull Flame Of Desire' går Björk og hendes newyork'ske kollega Antony Hagarty selveste Bing Crosby og Grace Kelly i bedene. Og på samtlige 10 nye kompositioner giver Björk nyt håb til alle, der elsker pop så mærkelig at det er en fornøjelse.
PS: Björk optræder til årets Roskilde festival
Lyt også til 'Apostrophe' med Frank Zappa og 'I Am A Bird Now' med Antony And The Johnsons
