24. januar udkommer Big Fat Snakes nye album "Come Closer". Det er gruppens andet album uden én af stifterne Peter Viskinde

For tre år siden forlod guitarist og sangskriver Peter Viskinde ét af landets største band Big Fat Snake. Dét affødte en masse offentlige skænderier og gossip.

Men nu vil bandet anført af forsanger Anders Blichfeldt tilbage til det, det hele drejer sig om: musikken.

Det første skidt i dén retning var albummet "What's Left is Right", der udkom sidste år. Og nu er bandet klar med skridt nummer to: "Come Closer".

Dét er bandets andet album uden Viskinde. Og ifølge pressemeddelelsen kunne Blichfeldt og kompagni knap være mere begejstrede

Grundsporene til de nye sange er sidste år indspillet live under BFS's roste intimkoncerter.

Dét har angiveligt givet en helt ny nerve til de nye sange. Og i studiet har gruppen, der udover Blichfeldt består af Pete Repete, Jens Fredslund, Morten Jakobsen og Asger J. Steenholdt, så lagt diverse overdubs på.

Og resultatet beskriver gruppen således:

- Et album fyldt med fantastisk stemning og iørefaldende sange.

Gruppens første single "Love is Freeware" ér allerede at finde på iTunes mm