Er det på den lange bane bedre, hvis man taber finalen i 'X Factor' og ikke for evigt 'stemples' som vinder af en tv-konkurrence? Færøske Jógvan Joensen blev nummer to i 2015 og fortæller her om sit liv efter 'X Factor'.
Julie Berthelsen, Basim og Citybois er fine eksempler på talentshowsdeltagere, der har fået en karriere i musikbranchen efterfølgende til trods for, at de ikke vandt hverken ’Popstars’ eller ’X Factor’.
(Se nederst i artiklen hvordan det er gået alle 'X Factor'-to'erne gennem tiden)
I aften afgøres den 11. og sidste omgang ’X Factor’ i DR-regi, og spørgsmålet er, om det er bedst at vinde eller blive nummer to, hvis man satser på en fremtid indenfor musikken.
I 2015, da ’X Factor’-finalen blev afholdt i Jyske Bank i Herning, blev færøske Jógvan Joensen nummer to efter den unge Emilie Esther. DR afslørede bagefter, at han tabte med præcis 68.056 seer-stemmer.
Hvad skete der så?
Jógvan, der i dag er fyldt 28 år, fortæller til BT, at han efter ’X Factor’ hurtigt kom videre og ikke så det som nogen hæmsko at have ’X Factor’-stemplet i nakken.
»Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg havde det okay med at blive nummer to. Og det har jeg. I starten fyldte det da meget, men da jeg udsendte min egen musik og tog ud og spillede, synes jeg egentlig hurtig ’X Factor’-snakken stoppede.«
Han husker ’X Factor’-tiden som kaotisk – på den gode måde. Han boede dengang på Færøerne i en lille by, han flyttede til storbyen København og blev kendt i hele Danmark.
»Det var så surrealistisk at stå i finalen og i gåseøjne være en superstjerne. Det var lidt hårdt pludselig ikke at kunne være anonym, når man gik på gaden.«
Jógvan var med i den famøse sæson otte, hvor teenagedrengene Anthon og Thor under navnet Citybois skabte pigehysteri. Jógvan havde det fint med, at de løb med en stor del af opmærksomheden.
»Jeg sad ofte med Anthon og Thor og grinede af, hvor vildt det var. Der var piger, der sov udenfor DR Byen for at møde dem, og jeg kan huske, der blev solgt et stykke tyggegummi, de havde tygget på for 500 kroner. Jeg oplevede kun en enkelt gang, at der var nogle børn, der bankede på min dør midt om natten, der hvor jeg boede på Færøerne.«
Efter ’X Factor’ fik han en manager, og han blev tilbudt at synge sange andre havde skrevet, men det var ikke noget for den færøske sanger, der sagde pænt nej tak og i stedet kørte videre på egen hånd.
»Musik for mig er ikke bare at synge en sang. Det skal komme indefra, og med hensyn til ikke at have nogen manager, så kan jeg bedre lide at gøre tingene selv. Jeg sidder for eksempel lige nu og booker koncerter til vinter.«
Han læser i dag HF, og så drømmer han om at blive optaget på musikkonservatoriet til sommer.
»Jeg har dannet mit eget band bestående af færøske musikere, og så har jeg to minialbum klar som jeg snart udgiver. Konservatoriet er en drøm, det er nok mere realistisk, at jeg kommer ind på universitetet og studerer musikvidenskab.«
Under ’X Factor’ havde Jógvan Lina Rafn som sin mentor. Hun lærte den stille færing at føre sig frem på en scene, og i dag kan de stadig godt mødes til en kop kaffe og snakke om gamle dage.
»Hun har jo travlt med så mange ting, men vi har jo ’X Factor’-tiden til fælles.«
De andre ’X Factor’-kollegaer har Jógvan også stadig kontakt med.
»Vi har en Facebookgruppe, hvor vi chatter sammen. Derudover snakker jeg meget med Mathias fra Ivarsen, Bang og Neumann (Blachmans gruppe, red.). Jeg ved ikke, om jeg fik særligt meget karrieremæssigt ud af ’X Factor’, men oplevelsesmæssigt gav det rigtig meget.«
Jógvan tilføjer, at han stadig følger med i ’X Factor’ i dag og ser det sammen med sin syvårige søn, der elsker at synge med. Og selvom han aldrig vandt, har han særlig én ting, han kan bryste sig af:
»I en god brandert kan jeg altid prale med, at jeg var den sidste færing, der kom i ’X Factor’-finalen, haha.«
