Danske Aura var godt på vej til at skabe en international karriere med sine to første album 'Columbine' og 'Before the Dinosaurs', men så gik det galt med en spektakulær brudt forlovelse, der endte i sagsanlæg og en stækket Aura. Nu er Aura tilbage efter seks år med en række stærkt personlige sange og stadig en musik, som gerne vil lægge verden for hendes fødder.
Aura spiller sig ind i den storladne og ekspressive poptradition, hvor Lady Gaga og Rhianna hersker. Her kan Aura godt være med, fordi hun har et stærkt personligt udtryk og sans for lige at knække sangene på den uventede måde og ellers gøre brug af en facetteret musikalsk inspiration.
Hun er ret overbevisende på titelsangen, der leger behændigt med poppens virkemidler i en æggende melodi og ad den vej skiller sig ud fra mængden. Det sammen sker i den hårdt opsatte 'Elephant in the Room', hvor rådvildheden er intens.
I det hele taget er det Auras personlige fortællinger, der giver de ret kalkulerede popsange nærvær og slagstyrke. Der er umådelige mængder af vrede, frustration og fortvivlet kærlighed i Auras sange, som hun på ingen måde undertrykker.
Det bliver dog også konformt og klægt undervejs, hvor Aura uden problemer kunne træde inde i European Song Contest med de oversungne 'You Got Wings' og 'Cherry Tree', som er ren musikalsk staffage. Til gengæld er hun hjerteskærende i balladen 'Put up Your Hand'.
'Can’t Steal the Music' er derfor en blandet omgang, der reddes af enkelte sange og en stærkt personlig Aura, der skal passe på ikke at ende med at løbe efter forbillederne.
Aura: 'Can't Steel the Music, Universal
