Som en konsekvens af den meget omtalte retssag mellem Skype-milliardæren Janus Friis og ekskæresten Aura Dione har hun måtte holde lav profil. Nu er hun aktuel med ny musik. Først måtte hun forlade USA for at meditere i Nepal.
Det er snart længe siden, sangerinden Aura Dione udsendte albummet ’Berfore the Dinoaurs’ En ufrivillig albumpause på fem et halvt år.
»Jeg kunne være blevet forsvarsadvokat på den tid,« siger Aura med et grin. Selvsagt som en reference til en række retssager, anlagt af hendes tidligere kæreste, Janus Friis.
BT møder hende på en travl dag, hvor hun er hjemme i Danmark mellem diverse arrangementer i Tyskland, der skal gøre opmærksom på det nye album.
Sagen mellem Skype-milliardæren og den danske sangstjerne har været stærkt omtalt i medierne.
Det er tale om et komplekst net af sagsanlæg på i alt 30 mio. kr., anlagt af Janus Friis i Tyskland, Danmark og Los Angeles. I alt 15 sager, hvoraf syv indtil videre er afvist ved domstolene.
Siden sagen begyndelse ved kæresteparrets brud i 2015 har Aura holdt forholdsvis lav profil. Hun var på turne sidste år og er trådt frem ved forskellige officielle lejligheder. Hun har netop været med til optagelserne af en ny omgang ’Toppen af Poppen’. Aura er klar til at springe tilbage på scenen.
Der er, som Aura også synger på sit nye album, en elefant i rummet; retssagen. Hun kan bare ikke tale om den offentligt.
Men der er også følelserne, presset, fornemmelsen af at være en lille brik i et uoverskueligt stort spil. For ikke at tale om fornemmelsen af manglende kunstnerisk forløsning, der har hobet sig op, og som pludselig eksploderede i form af det nye album ’Can’t Steal the Music’ efter en stribe ophold i et kloster i Nepal.
»Jeg boede i Hollywood, som kan være et intenst og voldsomt sted, der er så meget talent. Det er et sted, hvor folk enten forsøger at holde fast i sig selv og give slip på sig selv. Jeg ville gerne arbejde med nogle af de producere, jeg har beundret. I fire – fem år bankede jeg på døre, det var lige før jeg tilbød at feje i hjørnet. Der er meget jetset networking. Det kan være hårdt - og meget overfladisk,« siger Aura Dione.
’King of Pain’ hedder et centralt nummer på det nye album. Det er en meget dramatisk sag, der kan minde om nogle af 70ernes store rockhymner. Det samme gælder 'Put Up Your Hands'.
»Mit liv har været ret dramatisk de seneste år. Jeg har været nødt til finde en stemme på et tidspunkt, hvor jeg ikke har fundet de rette ord at sætte på mine oplevelser. Jeg er midt i et forløb, hvor mange ting endnu er uafklarede.«
På et tidspunkt blev det for meget. Aura måtte opsøge modsætningen til Los Angeles. Det lyse felt i yin og yang-tegnet, kan man sige – for hun fandt svaret i et buddhistisk kloster på den modsatte side af kloden i Nepal. Hun blev introduceret til en lama, og endte med at bosætte sig i et kloster.
»Sådan et sted, hvor der på en god dag var strøm. Det var meget stille, meget indadvendt. Hvis man skal være en god kunstner, skal man kunne trives med stilhed. Være alene med sig selv.«
Hvad fik du ud af det?
»Sødme, rigtig meget. Første gang, jeg rejste derfra følte jeg mig som et kærligere væsen, end da jeg ankom. De enormt stærke følelser, jeg er gået igennem – jeg har måttet finde en kasse at putte dem i. Jeg har lige fra begyndelsen søgt at komme ud af det hele som et større og kærligere væsen. Fremfor et mindre, knækket, måske sygt menneske. Jeg vil også gerne nå derud, hvor jeg kunne indse, at så er det heller ikke værre.«
Tusinder børn dør af sult i områder i Afrika?
»Ja, nemlig. Det er det, det handler om. At finde styrken til at se sig selv i perspektiv.«
Det lyder som, din nye plade har været en terapeutisk proces.
»Pladen har helt vildt været en terapi for mig. Men også vigtigt, at når man som menneske oplever noget, der er så grundlæggende for ens eksistensgrundlag, så er man også nødt til at være gavmild med sine erfaringer. Hvad kan jeg hjælpe andre med? Som musiker har du det privilegium, at man kan sætte melodier på nogle ting, ord der måske kan bruges af andre. Omfavne. Det er en af grundene til, at jeg er i musik. Det er det musik har kunnet give mig lige siden, jeg var barn.
Hvad har du lært?
»At man kan overleve at møde sin største frygt. Jeg har skullet kæmpe nogle voldsomme slag. Jeg har været skrækslagen. Men jeg er ikke død. Jeg føler mig mere levende end nogensinde. Den følelse af overgreb, jeg har haft, har jeg vendt til noget positivt. Det gør mig til et bedre menneske, en bedre musiker.
Har du på noget tidspunkt overvejet, om det overhovedet var rigtigt at udsende musik igen?
»Den luksus kan jeg ikke tillade mig selv. Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Man kommer til denne her verden, træffer nogle valg og får en historie. Jeg har valgt at være hende, der fortolker og fortæller. Jeg vil gerne udlevere mig selv, men det skal være i mit eget format. Jeg vil gerne stille mig selv frem som skrøbelig. Og sårbar,« siger Aura, og tilføjer:
»Jeg tror, det bliver mit sidste popalbum. På den ene side er jeg vild med popkultur, blade, stilen, moden. På den anden side kan jeg mærke, at jeg skal en anden vej. Det trækker i mig. Egentlig har mest lyst til at spille med sigøjnerorkester. Sådan Neil Young-agtigt.«
Men foreløbig handler det om 'Cant' Steal the Music'.
