Rapperen Benny Jamz er netop blevet idømt tre måneders fængsel for trusler og våbenbesiddelse i Retten på Frederiksberg.

Men inden længe skal han altså turnere landet rundt som en af årets artister til Grøn Koncert.

Benny Jamz åbner ballet som den første artist, der skal på scenen til årets Grøn Koncert-turné, der når rundt i hele landet i juni og juli til fordel for Muskelsvindsfonden. Foto: Grøn Koncert / PR
Benny Jamz åbner ballet som den første artist, der skal på scenen til årets Grøn Koncert-turné, der når rundt i hele landet i juni og juli til fordel for Muskelsvindsfonden. Foto: Grøn Koncert / PR

B.T. har derfor spurgt Grøn Koncert, om den nylige dom vil have betydning for Benny Jamz' optræden til turnéen, samt hvorvidt man kan stå inde for at have ham på plakaten.

Men Grøn Koncert klapper altså i om den nye dom på tre måneders fængsel, som Benny Jamz har anket på stedet.

»Den verserende sag omhandler forhold i Benny Jamz’ privatliv. Vi har derfor ingen kommentarer,« lyder det blot fra indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen til B.T.

Benny Jamz åbner ifølge planen ballet som den første artist, der skal på scenen til årets Grøn Koncert-turné, der når rundt i hele landet i juni og juli til fordel for Muskelsvindsfonden.