Superstjernen Ariana Grande er blevet anklaget for at have kopieret en særlig tekst og lyd fra en anden kunstner.

Det er hip hop-hop-sangeren DOT, som hæver at Grande og hendes folk har gjort mere end blot at lade sig inspirere. Det skriver det amerikanske medie Variety.

I 2017 udkom han med sangen 'You Need It I Got It', hvor i sangens indledning bliver sunget 'You Need It, I Got It. You Want It, I Got It.

Det minder til forveksling også meget om Ariana Grandes megahit fra 2019, '7 Rings', hvor hun synger 'I Want It, I Got It. I Want It, I Got It.'

DOT hævder, at han præsenterede sin sang for flere folk i musikbranchen, inden sangen blev udgivet.

Herunder også Tommy Brown, som har flere gange har samarbejdet med Ariana Grande. Faktisk har han været med til at producere hendes fem studiealbums.

Anklageskriftet er indgivet ved en domstol i New York, hvor de to sange, ifølge Variety, er blevet analyseret for at sammenligne, hvor meget de ligner hinanden i forhold til rytmer og noter.

Og her skulle ligheden mellem de to sange være enorm med 39 identiske toner, skriver Variety.

Ariana Grande er blevet nomineret til 5 Grammy Awards, der uddeles om små to uger.
Ariana Grande er blevet nomineret til 5 Grammy Awards, der uddeles om små to uger. Foto: Angela Weiss
Vis mere

Du kan selv vurdere ligheden ved at høre Ariana Grandes '7 Rings' og DOTs 'You Need It I Got It'.

Ariana Grande og hendes hold har indtil videre ikke ønsket at udtale sig i sagen.

'7 Rings' er ét af Ariana Grandes største hits. Mere end 674 millioner afspilninger på YouTube er det blevet til på et år. Nummeret er også blevet nomineret til to Grammy Awards.

Det er ikke første gang i musikhistorien, at kendte hits bliver anklaget for plagiat. Sidste år blev musikeren Katy Perry dømt for plagiat og pålagt at betale to millioner pund i erstatning til kunstneren Flame, der anklagede Perry for plagiat.