Jeg gider ikke pakke det her ind på en eller anden smart måde, så jeg skriver det bare, som det er: Arctic Monkeys onsdag aften i Royal Arena var en gigantisk skuffelse.

Gennem efterhånden en længere årrække har Alex Turner og resten af Sheffield-gruppen været en favorit hos musikelskere, musikanmeldere og undertegnede. Det er de fortsat efter onsdag aften. Men det er nærmest på trods.

For det, der blev leveret i Royal Arena, har jeg svært ved at sætte ord på. Nu er det mit job, så jeg giver det et skud.

Vi kan indlede med det rent tekniske. For det første var lyden under store dele af koncerten ringe. Sådan rigtig ringe. Mange vil kunne huske det første anlæg, man ejede, da man var ung. Skruede man bare en smule for højt op, så skrattede det, larm overdøvede teksten og ens favoritmelodier druknede i støj. Nogenlunde på den måde kan lyden i Royal Arena onsdag aften beskrives. Under de mere stille numre gik det an, men lige så snart lydstyrken blev skruet det mindste op, som det var tilfælde under hits som ’Brianstorm’, 'R u mine?', ’Do you wanna know?’ og ’I bet you look good on the dancefloor’, så var den gal.

Halvt blus

Og det kan undre, for lige siden arenaen i Københavns Ørestad åbnede, har lyden været et af højdepunkterne. Men under onsdag aftens koncert følte undertegnede sig mere hensat til dagene inden Royal Arena, hvor det eneste mellemstore koncertsted i København hed Forum – et sted hvor lyden meget sjældent har været over middel.

Arctic Monkeys tidligere på året til Primavera-festivalen i Barcelona. Vis mere

Kender man en smule til Arctic Monkeys, så ved man, at Alex Turner og resten af Sheffield-drengene ikke gemmer på nogen Mick Jagger inde under skjorten og de røde bukser, men der gik alligevel længe før Alex Turners drengerøvscharme begyndte at skinne igennem. Der nærmede ekstranumrene sig hastigt, og så er den svær at redde.

Det virkede på mange måder som en aften på halv blus, hvilket nærmest symbolsk blev understreget af, at den ene af de to storskærme på hver side af scenen ikke virkede på noget tidspunkt under koncerten.

Stor skuffelse

Tidligere på året vendte Arctic Monkeys tilbage efter fem års pause med et nyt album – den længe ventede efterfølger til årtiets muligvis bedste album 'AM'. Men 'Tranquility base hotel + Casino' kom aldrig for alvor til at løfte de store forventninger fra 'AM'.

Og det passer også ganske fint på aftenens koncert. For sjældent har jeg været så opsat til en koncert, og sjældent er jeg blevet så skuffet. Jeg har oplevet Arctic Monkeys klasser bedre end onsdag aften i Royal Arena.

Og trods en ellers pæn mængde store hits og lækre skæringer som ’Fireside’, ’Knee Socks’, ’505’, ’Four out of five’, 'Arabella', 'R u mine?' og ’The view from the afternoon’ blev det bare aldrig rigtig godt. En flad fornemmelse, som når man har glædet sig til en sodavand efter en lang arbejdsdag og finder ud af, at brusen er væk.

Aftenens højdepunkt i Royal Arena var uden tvivl de fremmødte til den udsolgte koncert (den var i øvrigt kun udsolgt fordi arrangørerne havde skåret hele det øverste tribuneafsnit fra). Men selv et medlevende publikum kan ikke hive en middelmådig koncert op ad dyndet.

Den er lidt svær at sluge. Jeg må hjem og sunde mig lidt.