Aqua-bombe går verden rundt
Nyheden ramte mandag og har siden spredt sig hastigt.

Nyheden ramte mandag og har siden spredt sig hastigt.

At Aqua nu endegyldigt har tænkt sig at stoppe med at spille koncerter, er ikke bare en nyhed for vores egen lille andedam.
Den er gået verden rundt.
Og udmeldingen er endda nået helt om på den anden side af kloden.
I Australien skriver News.com.au således om det »chokerende brud« for det »ikoniske band«.
I New Zealand har The New Zealand Herald også noteret sig, hvad der er sket, hvor det lyder, at bandet »bekræfter brud efter 30 år«.
Også i USA er nyheden slået igennem.
Page Six fortæller, at bandet »er gået fra hinanden 30 efter, at de ejede hitlisterne«.
EntertainmentNow beskriver det som »følelsesladet erklæring«, som den dansk-norske hitmaskine er kommet med.
Tilbage i Europa, i Storbritannien, kalder The Sun på samme vis det for en »hjerteskærende udmelding«.
Her minder The Mirror også læserne om, at 'Barbie Girl' var det absolut største hit.
Nyheden om Aquas endeligt har også fyldt en del i de nordiske medier.
I Sverige har Expressen, Aftonbladet og TV4 har travlt, mens norske TV 2 og VG har været på.
Nå ja, og samtlige danske medier har selvfølgelig skrevet om nyheden, der blev annonceret mandag.
»Efter mange fantastiske år har vi besluttet at afslutte kapitlet med Aqua som liveband,« som det lød fra bandet på Instagram:
»Aqua har været en kæmpe del af vores liv, og sammen har vi fået lov til at opleve mere, end vi nogensinde turde drømme om.«
Oprindeligt bestod Aqua af Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Noréen, der dog forlod gruppen i 2016.