Det Ny Teater leverer traditionen tro et sprudlende og flot musicalshow. 'Annie Get Your Gun' er både meget god og meget gammeldags.
Hvordan får jeg ram på en mand, spørger Annie Oakley sig selv i en af de ikoniske evergreens, som Irving Berlin har forgyldt musicalen 'Annie Get Your Gun' med. Hun kan skyde brodden af en bi med sin riffel, men det med at få ram på mændene, kniber det med.
For Annie er en drengepige, beskidt både i kæften og i tøjet, og selvom hun udadtil har styr på skidtet; både sit skydevåben og sine fire søde, små søskende, står ’en mand’ højest på listen over ting hun ønsker sig. Handlingen udspiller sig i 1860’erne, dengang skulle en kvinde have en mand for at kunne klare sig. Sådan var det bare.
Manden i Annies liv viser sig at være den feterede og selvglade skarpskytte Frank Butler, der optræder i Buffalo Bills omrejsende Wild West Show, som også hyrer Annie med de unikke skydefærdigheder. Annie forelsker sig hovedkulds, og er parat til at ofre næsten alt for at få ham, men hendes stolthed går hun ikke på kompromis med. Han er lige så stejl. For han er stjernen, hun er kun en kvinde. Så er situationen ligesom låst grundigt fast, og kærligheden har snart lige så trange kår, som det økonomisk trængte cirkus.
'Annie Get Your Gun' handler altså om noget så eviggyldigt som kønsroller. Det forelskede pars rivalisering og faglige jalousi er flere gange lige ved at spænde ben for kærligheden, men naturligvis ender det hele lykkeligt til sidst.
På Det Ny Teater sker det naturligvis i en deluxe udgave, der i den grad forkæler både ører og øjne. Det er en djævelsk flot opsætning, som Daniel Bohr har lavet, og han er så heldig at have noget nær det ideelle par til rådighed til hovedrollerne som de forelskede rivaler Annie Oakley og Frank Butler. Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Carsten Svendsen kunne næsten ikke være bedre. Søde, charmerende og selvfølgeligt smukt syngende.
Hun især understreger sin position, som dansk musicals ukronede dronning i disse år, men hun får sandelig kamp til stregen i den afsluttede 'Hvad som helst du ka’ gør’', hvor samspillet og -sangen mellem hende og Carsten Svendsen går op i en højere enhed.
Omkring hovedrolleparret folder et spraglet og farverigt persongalleri sig ud med blandt andre Asger Reher som den stovte, livskloge høvding Sitting Bull; en varm og sød præstation, og Flemming Krøll og Kim Hammelsvang som cirkusfolkene, der øjner en økonomisk gevinst i den kønne mesterskytte. Der leveres fine større biroller af Anne Suppli, Mikkel Moltke Hvilsom og debuterende Maria Corydon.
Det er alt sammen meget godt, og man kan jo ikke sige andet om musikken, der for en håndfuld af sangenes vedkommende har fået og fortjent fastholdt evergreen-status. Det er gode, langtidsholdbare sange, men det kan ikke nægtes, at de altså har omkring 70 år på bagen, og uanset hvor godt hele det ydre maskineri fungerer, så sidder man alligevel tilbage med tanken, at det også er en lidt vel støvet forestilling.
Der er lidt spræl i scenografien med blandt andet nogle herlige dukker med store hoveder, men ellers spilles forestillingen meget for pålydende.
I de seneste par årtier har Det Ny Teaters status som førende herhjemme indenfor musicalgenren slet ikke været til diskussionen, men på det seneste har andre meldt sig på banen, ikke mindst de dygtige folk fra Fredericia Teater, der umiddelbart er mere nyskabende end Det Ny Teater.
Som privatejet underholdningsteater uden offentlig støtte, skal Det Ny Teater hele tiden finde den rette balance mellem at levere det højeste kunstneriske niveau og samtidig præsentere opsætninger, der kan trække tilstrækkeligt mange mennesker i teatret. Til næste år præsenterer man en af tidens mest roste og nyskabende musicals 'Book of Mormon', så i forhold til den, repræsenterer 'Annie Get Your Gun' det såkaldt sikre repertoire.
'Annie Get Your Gun'. Musik og sangtekster af Irving Berlin. Originalt manuskript: Herbert og Dorothy Fields. Revideret manuskript: Peter Stone. Oversættelse: Christian Lange (dialog) og Karen Hoffmann (sangtekster).
Instruktion: Daniel Bohr. Scenografi: Paul Farnsworth. Musikalsk indstudering: Per Engström. Koreografi: Hayley Franks Høier.
Medvirkende: Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Carsten Svendsen, Asger Reher, Flemming Krøll, Kim Hammelsvang, Anne Suppli, Mikkel Moltke Hvilsom, Maria Corydon, Carl Christian Rasmussen og Maryin Loft, samt yderligere 14 sangere og dansere.
Spiller på Det Ny Teater.
Anmeldt 21. september (premiere)
