DR har bestemt, at en ny sang med Anne Linnet ikke må spilles på P4.

Anne Linnet er tilsyneladende blevet for fræk for DR og P4. I hvert fald har radiokanalen valgt, at en ny sang, hvor Anne Linnet synger duet med den nye danske popsangerinde, Lizzie, ikke må spilles på P4. Det skriver Ekstra Bladet

Årsag: Der bliver i sangen sunget om at slikke en anden kvinde, og det er åbenbart for sexet for P4s lyttere.

- Kanalen henvender sig jo til den voksne del af befolkningen, og der vil det virke mærkeligt at efterfølge et borgmester-interview med en sang om at slikke en anden kvinde, undskylder DRs musikchef, Ole Mølgaard, sig med til Ekstra Bladet og forklarer, at P4- værterne godt må spille sangen, hvis de kan finde en sammenhæng at spille sangen i.

Anne Linnet har netop udgivet et bokssæt med 75 af hendes bedste sange i karrieren.