Et veloplagt miks af pjat og satire. Flot og smasksikker. Bragende flot og muntert show. Festligt trut i overflødighedshornet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Cirkusrevyen får store og flotte ord med på vejen af anmelderne, efter at showet med tre dages forsinkelse endeligt fik premiere søndag aften.

- Det bliver en rigtig snakke- og grineaften, synger de i åbningsnummeret. Og det passer. Cirkusrevyen i år er et veloplagt miks af pjat og satire. Revyen i teltet kommer flot og smasksikkert fra start med en første akt, der byder på det ene grine-hit efter det andet, skriver B.T.'s anmelder Birgitte Grue, der drysser fem ud af seks stjerner ned over revyen, der i år kunne fejre 76 års jubilæum.



- De gamle kan endnu - ja, de stråler. Lisbet Dahl, der snart fylder 65, og Ulf Pilgaard, der for nyligt har rundet de 70, skriver Birgitte Grue, der især er imponeret over Ditte Hansens imitation af hjerneforskeren Milena Penkowa - et nummer som den 40-årige Ditte Hansen selv har været med til at skrive:

- "Ja, jeg lyver lidt, og hvad så?," synger hun som sexet psykopat. "Jeg skal hjem og lege doktor med Helge Sander."

Alle får ros
De andre revy-folk får skam også flotte ord med på vejen.

Især Lisbet Dahl, der den sidste stykke tid har kæmpet med en grum omgang halsbetændelse og derfor har været nødsaget til at rykke premieren. Men det var ikke til at se, at den 65-årige revy-dronning havde haft problemer med stemmen den sidste stykke tid.


- Allersidst kommer Lisbet Dahl, og hun ligner det, hun er: En diva. Hun ser både glad, bevæget og stolt ud. Ikke fordi hun i år har 25-års jubilæum i Cirkusrevyen - det har hun - men fordi en vildt tumultarisk uge med sygemeldinger og aflysninger er gået forud, og resultatet er alligevel blevet et særdeles velskabt skrummel af en revy. Godt gået!, skriver Ekstra Bladets Hans Bjerregaard i sin anmeldelse af revyen, som han også vælger at give næsten fuldt hus med hensyn til stjerner (fem ud af seks).Ulf Pilgaard brillerede- som vanligt - som hele Danmarks dronning, der nu virkeligt har fået hænderne fulde med børnebørn og cigaretter.

- Samme Pilgaard er en blændende Bertel Haarder iført striktrøje, en stærk længsel efter risengrød og en ubeskrivelig mængde skældsord, skriver Hans Bjerregaard.

Læs hele B.T.'s anmeldelse af Cirkusrevyen, der allerede har solgt 145.000 billetter,  her: