Anmelderne er enige. Prince var i fantastisk spillehumør, da han lukkede Orange Scene natten til mandag. Desværre var det er et par skønhedsfejl, der skæmmede helhedsindtrykket.

12 millioner kroner. Det fik Prince angiveligt for at spille på Roskilde Festival søndag nat.

Det var i særklasse det største honorar, men kunne den lille Prince så spille stemning op til kogepunktet på den enorme Orange Scene? Ifølge det danske pressekorps er svaret et rungende ja, men ikke uden forbehold..

For meget jamsession

B.T. giver koncerten 5 ud af seks stjerner, og kalder koncerten for 'Musikalsk mesterklasser' i overskriften.

Politiken er lidt mindre begejstede, med 4 ud af seks stjerner, selvom de slår fast i overskriften, at 'Prinsen lever i bedste velgående'.

Ekstra bladet leverer en slet skjult henvisning til Prince's måske største hit 'Purple Rain', med overskriften 'Lilla regn på Roskilde, og giver den 157 cm. høje amerikaner 4 ud af seks stjerner.

Samtlige anmelderere fremhæver hvordan Prince vekslede fornemt mellem sangene i hans store bagkatalog, men også hvordan koncerten, især under en alenlang udgave af 'Nothing compares to u', fik mere karakter af en jamsession, hvor Prince flere gange ikke var til stede på scenen.

Fantastisk guitarspil

Flere fra det danske anmelderkorps fremhæver, hvordan Princes guitarspil var helt i særklasse på Orange Scene. Generelt havde Princes lydmand opnået den bedste lyd på hele festivalen, selvom flere anmeldere brokker sig over, at det igen var for lavt.

Norsk anmelder begejstret Koncerten med Prince var så stor en begivenhed, at også norske journalister var på plads. Jonas Pettersen fra dagbladet.no, skriver, at baseret på søndagens koncert, så er Prince rykket op i hierakietet, og er 'helt kongelig'.

Alt i alt vurderes det, at Prince spillede en koncert, der når den ramte topniveau var guddommelig, men som desværre dalede anseeligt mens koncerten skred frem.