De internationale hovednavne skuffer ofte på Smukfest, men Sam Smith var på ingen måde nogen skuffelse.
Det britiske energibundt væltede bøgeskoven med et overlegent og konstant varieret show, der kun haltede på to punkter, hvoraf det ene fik lidt for mange til at miste interessen.
Sam Smiths 'uhellige show' på Smukfest havde det hele.
Fra en mystisk intro, hvor mørkklædte mænd skød det hele i gang med røde romerlys til en majestætisk afslutning, hvor hovedpersonen poserede som en krigerhøvding iført lak og læder, var det umuligt ikke at blive revet rundt i Sam Smiths vanvittige manege.
Den 32-årige brite havde lagt sig i selen og medbragte et powershow af akrobatiske dansere, vilde outfits og et lækkert lydbillede.
Det begyndte helt formidabelt med en parade af storladne gospelinspirerede pophits som 'Stay', 'I'm Not The Only One' og 'Too Good At Goodbyes', hvor en skarp violin kælede ind fra højre.
Det var synd, at publikum til at begynde med ikke havde fyldt pladsen op, for det var et internationalt popshow på højeste klinge, og her var det samtidig en lille katastrofe, at der ikke var skruet højt nok op for musikken.
Det var simpelthen for nemt for publikum at knævre musikken ihjel, og her hjalp det ikke, at Sam Smith samtidig kom til at punktere sin koncert med en lidt for hård opbremsning undervejs.
For hvor popstjernen er en megastjerne, når pop blandes med storladne kirketoner, bliver det mere ordinært, når der går natklub i den.
I et lidt for langt midterstykke ændredes sceneshowet til en danseopvisning, hvor de mere klub-agtige numre fjernede alt nærvær og intimitet.
For Sam Smith var netop god til at agere vært for nattefesten.
'Kan I lide min kjole? Den er super stram', lød det eksempelvis herligt selvironisk fra hovedpersonen, der flere gange skiftede kostume og blandt andet dukkede op i en form for multifarvet støvkost.
Disclosure-samarbejdet 'Latch' skabte en kort vidunderlig symbiose mellem publikum og sceneshow, men ellers blev den hæsblæsende indlagte 'gay club' til en lidt for langtrukken del af showet, der virkede til virke bedst blandt de mest dedikerede fans.
Og så var det altså, at Sam Smith alligevel satte et eftertrykkeligt punktum, der uden tøven fortjener den største klapsalve.
Efter 'klub'-stykket sluttede det hele igen i det ukristelige gospeltema, hvor Sam Smith først sang en kraftfuld duet med et kirkeagtigt kor på 'Gloria' for til sidst at mixe det hele med nærmest hip-hop-tunge beats på den kraftfulde 'Unholy'.
Lyn og torden. Blid og hård.
En hyggetrold, der både vinkede sødt til publikum, men samtidig slog fra sig iskold og knivskarp.
Sam Smith havde det hele.
Sam Smith var sindssygt overlegen på Smukfest.
Følg B.T.s livedækning af Smukfest HER.