Om tyve år er der måske ikke mange, der vil huske Carpark Norths nye album ’Phoenix’. Men lige nu fungerer de nye sange fra de danske koncertfavoritter helt efter hensigten.

Lau Højens imponerende og personlige vokal rejser sig igen overbevisende over bandets traditionelle, men også muskuløse instrumentale affyringsrampe. Og igen er det lykkedes gutterne at brygge nogle iørefaldende og effektive sange sammen - Sange, der vil ramme plet på samtlige sommerfestivaler.

Nik & Jay-ting virker forceret

Nogle af de nye kompositioner er selvfølgelig bedre end andre. Og samarbejdet med Alphabeats Stine Bramsen er klart blandt mine favoritter - her tvinges begge parter nemlig til at tænke i nye baner. Det samme kan jeg dog bestemt ikke sige om inputtet fra rap-duoen Nik & Jay, der virker noget forceret. Men alt i alt beviser Carpark North på ’Phoenix’, at hårdt arbejde og sammenhold betaler sig.

’Phoenix’, Carpark North

4 ud af 6 stjerner