Stream på guitaren

Der er mange nye og gamle musikdokumentarer på diverse 'danske' streamingsites. BT anmelder her en del af dem.

Af Jan Eriksen

Historien om musikdokumentarfilm er lang. Allerede i 1920erne blev der indspillet små film om og med musikere. I dag er udbuddet uendelig stort. BT anmelder her nogle film, der på det seneste er blevet tilgængelige på streamingsites, der tilbyder dansk tekstning.

'Rolling Stones: Crossfire Hurricane' (2012), Netflix

Tre stjerner

Brett Morgans dokumentar om Rolling Stones' første 20 år fortæller intet nyt for fans. Men den er fyldt med fede, gamle videoklip og billeder, suppleret med friske interview med Jagger & Co, hvor de diskuterer de første 20 år af deres karriere frem til 1981, og kommer hele vejen rundt fra bluesdagene, over Brian Jones til den uundgåelige fortælling om stofferne. Filmen styrke er mest visuel, som en kalejdoskopisk billedfortælling.

'Keith Richards: Under the Influence' (2015), Netflix

Fire stjerner

Og nu vi er ved Stones. Dokumentaren, der følger Keith Richards omkring indspilningerne af soloalbummet er stærke sager for folk med smag for den menneskelige indgang til rock’n’roll-mytologien. Pakket ind i scener, der mest ligner PR, bliver man gradvis mere og mere fanget ind af Keiths store, særegne personlighed og musikalitet. Og de scener, hvor han jammer, er guld værd.

'Nick Cave: 20.000 Days on Earth' (2014), Netflix

Fire stjerner

Der er mørkt inde I hulen hos Nick Cave. Filmen er en slags fiktionaliseret dokumentar med manuskript af Cave selv (og to andre) og svøbt i en (selv)iscenesættelse, der nok vil lade folk, der ikke kender til kunstneren Cave, rimelig kolde. Men for Cave-fans og folk med generel fascination af rockmusikkens mangeartede udspring og muser er det en nødvendig film.

’Miss Sharon Jones’ (2015), Netflix

’De sagde jeg var for lav, for tyk, for gammel og for sort’. Nok de færreste danskere har hørt om soul- og R&B sangerinden Sharon Jones, men det er fuldstændig ligegyldigt, om du kender hende, før du ser denne gribende og gennemmusikalske historie om gospel, soul- og funksangerinden, der blev kaldt den kvindelige James Brown. Filmen følger Jones, mens hun forsøger at komme igennem en kræftsygdom, blive helbredt og gøre sig klar til sit comeback i 2015.  (Jones døde sidste år efter et par hjerteanfald. Det første kom samme aften, Donald Trump blev valgt.)

‘Metallica: Some Kind of Monster’ (2004) + ’Metallica: This Monster Lives’ (2014), Netflix

Fire stjerner

Filmen består af to: den omdiskuterede dokumentarfilm ’Some Kind of Monster’, der viser et Metallica i krise. Dertil en halvtime lang ’fortsættelse’: ’Metallica: This Monster Lives’, der 10 år senere senere runder den første film af.

Den første films næsten aggressivt terapeutiske ærlighed gør den til en af de mest interessante rockdokumentarer overhovedet. Fordi den fortæller om psykologien bag støjen i de mange studie- og livescener. Især scenerne, hvor Lars Ulrich konfronteres med Dave Mustaine, der blev smidt ud af Metallica, rykker. Den anden film virker forceret.

’Parrot Heads’ (2017), Netflix

To stjerner

Mest interessant som et dokument over en for de fleste totalt ukendt amerikansk subkultur, bygget op omkring den tidligere countrymusiker Jimmy Buffet. Som Grateful Dead har Buffet en gruppe trofaste fans, der følger og dyrker ham og hans livsglade, caribisk inspirerede popmusik. Ren feelgood-film, der bekræfter alt, vi bed musiks kraft og virkning på mennesker.

Filmen er mindst en halv time for lang.

Backstreet Boys: Show ’Em What You’re Made Of (2015), Netflix

To stjerner

Overraskende ’ærlig’ film om Backstreet Boys comeback i 2012 i forbindelse med nyt album og kommende turne. Overraskende, fordi denne fordomsfulde anmelder havde forventet et skønmaleri. Men der er konflikter og gammelt nag bag de flotte mænds flotte vokalharmonier. ’Ærlig’ i citationstegn fordi producenterne nok ved, at BB’s fans er blevet så modne, at de ikke lader sig nøje med candyfloss.

’Oasis: Supersonic’ (2016), blockbuster

Fire stjerner

Denne films helt store styrke er et hav af vigtige gamle private videoklip, som f.eks. første gang Noel øver med det, der blev Oasis. Filmen beskriver kompromisløst de to arbejderklassedrenge og deres bands tornede rejse fra rækkehuset i Manchester til verdensherredømme, baseret på et minimum af talent, indtil Noel lukker ånden ud af flasken og fanger tidsånden. Med Noel og Liam i samme film behøver man ikke frygte skønmalerier.

‘Eat that Question: Frank Zappa in his Own Words’ (2016) blockbuster

Tre stjerner

Jeg bliver aldrig fan af Frank Zappas musik, men denne film giver et brillant indblik i en kantet og hyperbegavet musikers konsekvente jagt efter at skabe noget, ingen tidligere har skabt. Filmen dokumenterer med stor glæde, at der ikke var noget som helst sympatisk eller jovialt ved Zappa.

’Hugo på bas’, (2016) blockbuster

Fem stjerner

En livsbekræftende film og en døende musiker? Ja, i dette tilfælde. Dokumentaristen Rasmus Dinesen fulgte den store danske bassist Hugo Rasmussen over en periode frem til hans død i 2015. Helt nøgternt og håndholdt skildrer den et gennemmusikalsk, charmerende, livsglad og jordnært menneske, der blev ved med at spille og nyde livet, som muligt, indtil han måtte stoppe. Lærerigt og rørende.

Som seer sidder man for en sjælden gangs skyld tilbage og tænker, ’ham ville jeg gerne have kendt’.

‘The Beatles: Eight Days A Week – The Touring Years (2016) blockbuster

Fem stjerner

Filminstruktøren Ron Howard lykkes langt hen ad vejen med bestræbelserne på at vinkle sin film om gruppen, der ændrede verden på et tidspunkt hvor den i forvejen var i bevægelse, anderledes. Mange filmklip er kendte, men diverse interviewklip, især med journalisten Larry Kane, giver nye perspektiver på gruppens betydning i USA og dens indre dynamik og udvikling parallelt med resten af verden. Og så er der jo musikken.

Hip-Hop Evolution (2016), Netflix

Fordelt over fire afsnit fortæller denne dokumentar hiphoppens historie fra legenden Grandmaster Flash, der som den første så DJ-pulten som et instrument og dermed sammen med sin gruppe The Furious Five skabte en bevægelse, der er musikgenre i sin egen ret med et kæmpe publikum verden over. Især stærkt anbefalesesværdig for dig, der en gang for alle vil lære hiphoppens historie at kende.