Lad os tage det gode først: Kandis’ forhenværende trommeslager Michael Kratz er en forrygende rockguitarist. Og de bedste øjeblikke på debutalbummet er, når Kratz slipper sit indre vilddyr løs og lader strengene tale.

Det sker bl.a. på titelsangen ’Cross that Line’, hvor en ellers lidt ordinær Toto-agtig melodi bliver hevet op på et højere niveau. Og hele vejen igennem dét album, som Michael har drømt om siden midten af 80erne, er det passionen og et hjerte, der i den grad banker på det helt rigtige sted, der gør turen ind i Kratz rockunivers både pengene og tiden værd.

Mange kender bedst Michael Kratz som trommeslager for topfolket i den blødere popafdeling. Men nu har han taget det modige spring ud i livet som rocksolist. Og det er tydeligvis forbilleder som Springsteen, Toto og John Mellencamp, der driver værket.

Hermed er ambitionsniveauet selvfølgelig også sat farligt højt. Og jeg vil ikke anbefale nogen at lytte til Kratz’ debut lige efter ’Darkness on the Edge of Town’ eller ’Lonesome Jubilee’. Dén sammenligning holder hverken den velopdragne dansker eller for den sags skyld nogen anden nemlig ikke til. Men på sine egne præmisser fungerer ’Cross that Line’ som en tilfredsstillende og afrundet projekt.